Lisbet Lundquist

Skuespiller. Født 25/3 1944. Gift 1º 1970-75 med skuespiller Peter Steen, 2º med entertainer Eddie Skoller og 3º - siden 1993 - med skuespiller Søren Østergaard.

Debut på ABC-Teatret i 1970. Overvejende lystspil- og revyoptræden, men også dramatiske roller. Medlem af kvindekvartetten Byens Bedste Bryster, som har lavet cabaretforestillinger siden slutningen af 80'erne.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

At hun kunne gå direkte fra sexfilm til børnefilm, er ikke tilfældigt. Blandt de dejlige damer, der medvirkede i de mange erotiske film i perioden 1970-75, er hun umiddelbart den sødeste, med et blondt, blåøjet, som oftest storsmilende barnehovede på en langlemmet krop. Da forfatteren Carsten Jensen i midten af 1980'erne kaldte hende 'den permanente skolepige', var det derfor ikke skudt helt forbi: i datidens sexfilm spillede hun i hvert fald aldrig på det lummert udfordrende, snarere på det uskyldigt livsglade.

Efter ultrakort optræden i Jesper Høms "Smil Emil" (1969) og Franz Ernsts "Ang.: Lone" (1970) kommer hun skidt fra start i to mindre biroller: som fjollet hystade i Jens-Jørgen Thorsens Henry Miller-film "Stille dage i Clichy" (1970), løbende topløs ned ad en parisisk gade, og som den nøgendansende Synnøve i den katastrofale Myklefilmatisering "Den røde rubin" (1970) - en medvirken, hun selv kalder "et sort kapitel".

Danske blondiner var omkring 1970 i høj kurs blandt udenlandske instruktører og producenter, og hun fik samme år en lille rolle i den engelsk-danske produktion "Whirlpool" (1970) med den alternative titel, "She Died with Her Boots on". Dette erotiske gyser-melodrama af spanieren José Ramón Larraz blev optaget i England og fik aldrig dansk premiere.

De første ansatser til dramatisk talent viser hun som stripper i Annelise Hovmands "Et døgn med Ilse" (1971), men hun kommer først ud af sex-båsen i den solbeskinnede, dramatisk tyndbenede børnefilm "Familien med de 100 børn" (1972), hvor hun har en lidet krævende hygge-hovedrolle som Mor Katinka. Samme år er hun dog tilbage i båsen igen i Blicher-filmen "Præsten i Vejlby", hvor hun tumles to gange i høet, først af Erik Wedersøe, så af Claus Nissen og ender i seng med Jens Okking.

Efter nogle uinspirerende småroller (dog også en i Leif Panduro-tv-stykket "Anne og Paul" (1975)) får hun hovedrollen som Mille (kaldet Mille Tusindpik) i Peter Refns kønsrolledrama "Violer er blå" (1975), som blev en publikumssucces, nok mere takket være talrige nøgenscener end på grund af dens ordrigdom om kønsroller og frigørelse. Lundquist synes med god grund utilpas i den svagt definerede rolle.

Sin bedste filmpræstation yder hun i Esben Høilund-Carlsens parforholdskomedie "Slingrevalsen" (1981), hvor hun falder fint ind i det bittersøde ensemblespil som Ulf Pilgaards kone. Og i samme instruktørs tv-film "Eddie Holms andet liv" (1985) har hun en karakterrolle som mor.

Hun ses i mindre roller i "Frække Frida og de frygtløse spioner" (1994) og "Farligt venskab" (1995) og dukker op i tv-serien "Rejseholdet" (2000-01) med en overbevisende præstation som politimanden IPs (Waage Sandø) neurotiske og ambitiøse skuespillerkone Kirsten. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Lisbet Lundquist: Dovne piger syer med lang tråd - delvist sandfærdige erindringer (1998).