Ny filmatisering af farcen "Solstik" om de mange forvekslinger i receptionen på Fiskeby Badehotel, hvor piccoloen Viggo i virkeligheden er pigen Vibeke, der ejer hotellet.
Aage Stentoft og Mogens Dams musikalske farce havde premiere på Apollo Teatret i 1952 og er siden jævnligt spillet på danske scener og ofte omarbejdet. Astrid og Bjarne Henning-Jensen filmatiserede den allerede i 1953.
I 1971 turnerede Klaus Pagh med en udgave af stykket, som Preben Kaas kraftigt havde bearbejdet. Psykiateren dr. Graas rolle var f.eks. stærkt udvidet.
Klaus Paghs filmversion er slet og ret en affotografering af en opførelse i Herning Hallen af denne udgave. Der er ikke anført nogen manuskriptforfatter. Foruden at spille dr. Graa ses Dirch Passer også som filmfotograf blandt publikum. En fortekst beklager filmens ringe tekniske kvalitet.
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.