Instruktør. Født 1988 i Amsterdam. Bachelor i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet i 2012. Master i Directing Fiction fra the National Film & TV School i England i 2015.
Reymann har en baggrund som skuespiller og blev nomineret til en Bodil og en Robert for sin præstation i Hella Joofs 'Se min kjole' (2009). Hun har siden instrueret en række kortfilm på Filmværkstedet. I 2011 vandt hun National Grand Prix for '13' (2011) på Odense Film Festival. I 2014 blev hun nomineret til en Robert i kategorien Årets korte fiktion/animation for 'Seksten en halv time' (2013). Novellefilmen 'Afvej' (2015) blev udvalgt til en række festivaler, heriblandt CPH PIX i 2015.
Reymanns spillefilmdebut 'En helt almindelig familie' (2020) vandt en pris ved verdenspremieren på Rotterdam Filmfestival. Reymann modtog Carl Th. Dreyer-prisen for sit arbejde med filmen.
Hendes anden spillefilm, 'Ustyrlig' (2022), havde verdenspremiere på Toronto Filmfestivalen.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.