Skuespiller, instruktør og teaterdirektør. Født 23/1 1859, død 10/7 1928 - 69 år gammel. Gift med skuespillerinde Oda Nielsen (født Larsen, 1851-1936). Far til tegneren Kay Nielsen (1886-1957).
En stor profil i dansk teater i årene omkring århundredeskiftet. Han debuterede i 1880 på Casino, men fulgte teatrets primadonna - som skulle blive hans hustru - til Dagmarteatret i 1884. Efter et engagement af kortere varighed ved nationalscenen, vendte han tilbage til Dagmarteatret, hvor han blev den bærende kraft og fra 1897 også direktør. I perioden 1902-05 overtog han ledelsen af Casino og kørte begge teatre, men i længden blev det hans stab af skuespillere - tidens største navne - for meget, og de udvandrede af flere omgange. I 1909 måtte han forlade Dagmarteatret og fortsatte scenekarrieren på et noget lavere blus.Martinius Nielsen havde titel af professor i kraft af sin akademiske uddannelse.
Filmdebuterede hos Nordisk Film i titelrollen i "Kean" (1910) og medvirkede derudover kun i én film mere i 1913. I 1914 debuterede han som instruktør hos Dania Bio Film og blev i sæsonerne 1916-17 en af Nordisk Films førende iscenesættere. Han sluttede filmkarrien i 1919 med en iscenesættelse for Olaf Fønss' Dansk Astra Film.
Litteratur: Olaf Fønss: Danske Skuespillerinder - Erindringer og Interviews, s. 27-35 (1930).
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Republikaneren | 1923 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Prinsens Kærlighed | 1920 | Instruktion | DK/Spillefilm |
En Skuespillers Kærlighed | 1920 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Lykketyven | 1918 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Tidens barn | 1918 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Prøvens Dag | 1918 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Den grønne Bille | 1918 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Den sorte Kugle | 1917 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Naar Hjertet sælges | 1917 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Midnatssjælen | 1917 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Hendes Ungdomsforelskelse | 1916 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Gentlemansekretæren | 1916 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Selskabsdamen | 1916 | Instruktion | DK/Spillefilm |
En Skilsmisse | 1916 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Stakkels Meta | 1916 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Gidslet | 1914 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Den hemmelige Traktat | 1913 | Wladimir Raschauw alias Fyrst Kanewa | DK/Spillefilm |
Kean | 1910 | Kean | DK/Kort fiktion |