Nicolaj Kopernikus

Skuespiller. Født 9/8 1967 (N. Christiansen).

Uddannet på skuespillerskolen ved Odense Teater i 1994.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

En drenget drømmer og et umodent uskyldsvæsen - sådan en figur kan Nicolaj Kopernikus skabe uden besvær med sin basale udstråling af noget blødt og barnligt. Hans roller har ikke alle været lige taknemmelige, men de gange, hvor der har været hold i karaktererne, har han taget udfordringen op med stor indlevelse og præcision.

Under navnet Nicolaj Christiansen debuterer han på tv i Nikolaj Cederholms tv-film "Who's Hitler" (1995) om fire skaldede unge mænd indespærret i en sauna - en udvendig 'afsløring' af aggressiv mandementalitet lavet i anledning af 50-året for Danmarks befrielse. Han er med stilfærdig charme den markedsgøgler og håbefulde skuespillerspire, som Helle Dolleris bliver lun på i tv-serien "Charlot og Charlotte" (1996). Og han er pigejægeren Nikolaj Coster Waldaus kammerat i Lars Mortensens tv-film "Jacobs liste" (1997) om to hårde hunde, der i virkeligheden er usikre.

Med sin rolle som dagdriveren Steffen i Jonas Elmers "Let's Get Lost" (1997) tog han navneforandring til Nicolaj Kopernikus. Og det er da også her han fik sit gennembrud som en meget dansk fodboldfan, som fummelfingret fifler sig igennem en dagdrivertilværelse med en forsonende barnlighed, der rækker helt til marven af hans væsen.

Der er lidt af klovnens evige uskyld over Kopernikus, hvad der kaster et poetisk skær over hans fortærskede figur som frustreret elsker i Chr. Braad Thomsens "Den blå munk" (1998).

I afsnit 49 af tv-serien "Taxa" (1997-98) er han en overklassebrudgom på polterabend, og i tv-versionen af Bo hr. Hansens teaterstykke "En verdensomsejling under bordet" (2000) ses han som den sammenbidt pæne vært, der hakkende på kæresten Paprika Steen forsøger at leve op til konventionerne om en vellykket nytårsfest. Her aner man muligheden af, at hans bløde, frustrerede mand kan vende på en tallerken og handle hårdt.

Han er morsom som den nervøse sprængstofekspert Niels-Henning, der har glemt sine nervepiller i Thomas Vinterbergs afsnit af Dogme-eksperimentet "D-dag" (2000), og han redder sig ud af miseren "Max" (2000) med æren i behold i en større rolle som viljesvag ungersvend i clinch med Sidse Babett Knudsen. Også i "Fruen på Hamre" (2000) udnyttes hans nemme tilgang til rollen som pjok, men her slipper han ikke for nogle ufrivilligt parodiske scener med Solbjørg Højfeldts moderdyr.

Et forsøg på at skifte rollefag i "Juliane" (2000) som den barske beværtnings-bestyrer La Gardi lykkes kun til husbehov, og det er først med birollen i "Bænken" (2000), at Kopernikus igen får en rolle på højde med Steffen i "Let's Get Lost". Som den stridbare Jesper Christensens prügelknabe og eneste ven, den arbejdsløse Stig, har han den eftergivende blidhed, der skaber balance i partnerskabet, men der er grænser for karakterløsheden. Smukt og usentimentalt forsvarer Korpernikus en vane-dagdrømmer og social taber, der prøver at holde på værdigheden i et ulige venskab.

Han spiller dernæst faderen i Wikke & Rasmussens familiefilm "Flyvende farmor" (2001), ikke nogen udfordrende opgave, og har mindre roller som opportunistisk skuespiller i Søren Faulis farce "Grev Axel" (2001) og som selvpromoverende bankassistent i Jonas Elmers komedie "Monas verden" (2001). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]