Otto Brandenburg

Skuespiller, sanger og musiker. Født 4/9 1934 (Otto Herman Max B.), død 1/3 2007 - 72 år gammel.

Oprindelig uddannet smed og teknisk tegner. Omfattende karriere som skuespiller og sanger. Stor succes med orkesteret Four Jacks 1955-59. Gennembrud i 1960 med "What do you wanna make those eyes at me for" og deltog samme år i det danske melodi grand prix med "To lys på et bord, som fik sidstepladsen men blev et kæmpe pladehit.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Fra teenageidol og hitliste-fænomen til hæs og hærget baggårdspuma og social randfigur. Otto Brandenburg har taget flere op- og nedture end de fleste, og heldigvis for hans filmoptræden kan det ses på ham - kun som ung lider han af skuespillerglathed.

På hele rejsen har en exceptionel musikalitet været hans tro følgesvend og forankring - han kan synge meget andet end sit største hit "To lys på et bord" fra 1960. Hans filmtalent er tilmed aldeles uomtvisteligt og rummer en sikker evne til at samle sympati om sin person, hvor meget denne end kvajer sig. Der er en basal troskyldighed over ham, som virker umådeligt forsonende.

Da han debuterer i 1960, som en af sømændene i komedien "Sømand i knibe", er det den velkendte historie: musikidolet får en lille rolle, hvor han kan synge et par af sine sange og trække lidt ekstra publikum. Han får fire replikker og synger to klassikere: "Susanne, Birgitte og Hanne" og "Når en sailor går i land".

I "Mine tossede drenge" (1961) fremtræder han pudsigt som en slags dansk Elvis Presley, en smårebelsk teenage-sanger, men i "Prinsesse for en dag" (62) og "Don Olsen kommer til byen" (64) er han igen mest med som musikalsk staffage.

Filmtalentet ses første gang for alvor som den drømmende, tålmodigt lyttende barpianist i Benny Andersen-filmen "Man sku' være noget ved musikken" (1972). Uden falbelader får han ophævet enhver distance mellem sig selv og den figur, han spiller. Han er sin rolle, ikke i nogen method acting-forstand, men ved simpel varm tilstedeværelse i scenerne.

Hans næste håndfuld filmroller er små og knap så bemærkelsesværdige, delt mellem den småplatte folkekomedie og de mere tidstypisk eksperimenterende film. Langt bedre er hans desperate selvødelægger i Ole Roos' intense tv-film "Tilløkke Herbert" (1973), igen en præstation, hvor han investerer sig selv uden forbehold.

I politifilmen "Strømer" (1976) er han Jens Okkings eks-kones nye mand, en lille fisk i en større kriminalsag, og han skaber en både ynkelig og moralsk figur. Derpå får han sin første Bodil i "Hør, var der ikke en, som lo?" (1978) for sin birolle som den syge og sortseende kirkegårdsgraver - og her er han en anelse udvendig, uden den dybde han kan nå, når han er bedst.

Han er tilbage i sit element som lastvognschauffør med knas i ægteskabet i "Langturschauffør" (1981). Og rent ud fremragende er hans kranfører Ole i Søren Kragh-Jacobsens børnefilmklassiker "Gummi Tarzan" (1981) - hans bedste præstation, essensen af hans umiddelbare evne til at tegne hverdagspersoner med varme og værdighed. Også hans jernbanebørste i "Thorvald og Linda" (1982) oser af ægthed.

Samme niveau har han ikke siden nået. Rollernes og især filmenes kvalitet har ikke været til det. - Han er et oplagt valg som den småforbryderiske, gemytlige Onkel Georg i Bjarne Reuter- filmatiseringerne "Kidnapning" og "Tre engle og fem løver" (begge 1982), men filmene er charmeforladte. Og i "Kærlighed uden stop" (1989) får han igen en skræddersyet rolle, som den dybt alkoholiserede midaldrende mand, der jagter sin store kærlighed i danske Intercity-tog. Jess Ørnsbo, der skrev det oprindelig manuskript, udformede rollen specielt til ham. Det er da også en god desperado-præstation i hans særlige nøgne, uforbeholdne stil, men alt omkring ham trækker fra.

Lars von Trier giver ham en mindre rolle som portør i sine to ombæringer af "Riget" (1994 og -97), og igen viser han sit talent for det rå og uforfalskede. Senest får han - nu flot rynket som et vinteræble - et charmerende afslappet come-back som skipper og dykker i Åke Sandgrens ungdomsthriller "Dykkerne". (2000). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]