En idiotisk militærperson tager magten fra en anden idiotisk militærperson, og befolkningen synes, at alting ligner sig selv. Derfor ser man kun den nye militærperson den dag, han bliver indsat, og den dag han bliver smidt ud igen. Han bliver samlet op i strandkanten og smidt af i strandkanten igen. Det var den revolution. Ellers er alt ved det gamle. Folk piner og plager hinanden, plager sig selv, opfinder guder, lider af jalousi og ser spøgelser.
Thomas Winding debuterede som spillefilminstruktør med denne eksperimenterende film, hvis handling han kun selv kunne referere. Han hævdede, at filmen beskrev hans syn på verdens elendighed og menneskets kynisme.
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Mere information
Henrik Lundgren: Revolutionen i vandkanten. Kosmorama 103/1971.
Ebbe Kløvedal Reich: En bedre cigar. Tusind Øjne 20-21/1978.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.