Peter Gantzler

Skuespiller, instruktør. Født 28/9 1958.

Uddannet på Statens Teaterskole 1987-90, efter først at have læst dansk på Københavns Universitet.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Peter Gantzlers magiske øjeblik som filmskuespiller kom, da han vendte sin landskendte Taxa-Mike fra tv-serien "Taxa" (1997-99) 180 grader for at dukke op som den generte hotelportier Jørgen Mortensen i Lone Scherfigs Dogmekomedie "Italiensk for begyndere" (2000).

Det bemærkelsesværdige ved typeskiftet er Gantzlers totale troværdighed i begge roller - en spændvidde, der sætter ham i den udsøgte og højst anvendelige kategori af filmskuespillere: første-elskertypen med det påfaldende talent som karakterskuespiller. Den store flotte fyr, der om nødvendigt kan illudere 'lille mand'. Skuespilleren, som både rummer sex-idolet og nørden.

Han begyndte beskedent. Han er Jens Okking som ung i Erik Clausens "Rocking Silver" (1983) og transvestitten Bents (Peter Larsen) ven i Dan Turèll-filmatiseringen "Mord i mørket" (1986) - to meget små roller.

En større birolle har han derimod i Lone Scherfigs debutspillefilm, den bittersøde sædeskildring "Kajs fødselsdag" (1990) om danske mænds jagt efter sex og kærlighed i Polen. Her er han en glat, effektiv rejseleder, der - næsten - får alt til at glide. Under den perfektible overflade en naiv, velmenende mand, der frustreres, når rejsedeltagerne ikke finder den rigtige.

Her anes den bløde mand, Lone Scherfig senere ser i Gantzler. Men foreløbig typeplaceres han efter sin imposante fysik. Han er frihedskæmper i miniserien "Mørklægning" (1992) og Liva Weels macho-elskede i serien "Kald mig Liva" samme år. Og i Bille Augusts "Frøken Smillas fornemmelse for sne" (1997) er han gorilla om bord på det russiske fartøj Kronos.

Hans rodløse storby-erfarne Mike i "Taxa" overskygger helt de fire filmbiroller, han fik i 1998-99, og med god grund. Her kan han over et langt nuanceret forløb give sin ansvarssky, forførende macho-type nuancer af følsomhed og mere end antyde en begyndende modning.

Men mindst lige så mange hjerter har han uvivlsomt vundet med sin kontaktbesværede Jørgen Mortensen i mega-succesen "Italiensk for begyndere", hvor han finder både grinagtige og bevægende udtryk for mandens basale elskelighed og uskyld. Gantzler holder sig fuldstændig fri af den nærliggende fare at spille nedad og gøre naiviteten til lidt af et nuttet nummer. I stedet lægger han et skær af hjerte-renhed over Mortensen, der har sit kærlighedsliv på stand-by og hvis forelskelse i en italiensk servitrice længe er én stor blokering.

I Nina Rosenmeiers delvis improviserede "No Mans Land" (udsendt 2000, men optaget nogle år før) dukker han op i en ret Taxa-Mike-agtig rolle som en café-sheik med rod i kærlighedslivet og tiltrækker uden besvær det meste af opmærksomheden i den ujævne film.

Og i Gert Fredholms komediedrama "At klappe med een hånd" (2001) indgår han i inspireret samspil med Jens Okking som en tørvetriller af en bedemand, der får nyt livsmod som chauffør for Okkings mangemillionær. Figuren er en mindre følelsesbetonet, mere tør variation af hans Jørgen Mortensen i "Italiensk for begyndere". Men forsvaret med den samme frugtbare, indlevede blanding af humor og solidaritet. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

I 2011 debuterede Peter Gantzler som instruktør med spillefilmen "Dreng".

Litteratur: Michael Moritzen: Respekt: Elleve samtaler om at være skuespiller (2011).