Skuespiller. Født 27/7 1958.
Spillede allerede som barn teater og blev siden, i 1982, optaget på Statens Teaterskole.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
I Lotte Svendsens "Bornholms stemme" (1999) er han fiskeren Flemse, der mister sit arbejde og bliver taxa-chauffør - og det er i denne mindre, men væsentlige rolle, at Søren Hauch-Fausbøll springer ud som karakterskuespiller på film.
Han er den muntre fætter, der tilsyneladende kan slå alle bekymringer af marken med en spøg og et afbødende grin. Men samtidig selvmordskandidat bag masken i en præstation, der forener drenget charme med følsomhed. En kombination, der godt kan overraske i en fremtoning, som synes mere skabt til robuste klovneroller.
Efter et par småroller på film er det på tv, han sætter sig igennem som komiker og elsket Bamse-skuespiller i den levedygtige børneserie "Bamse og Kylling" (1981-91+99). Og han viser sin sans for crazy-komik i den snarrådige og opfindsomme improvisationsgruppe "Så hatten passer" (1991-92), "Hatten rundt" (1998-99) og som den platinblonde Putte i TV2's julekalender "Familien Andersens julehemmelighed" fra 1993 (med yndlingsudtryk som "ih altså shit" og "vildt strengt").
Også hans hovedrolle i kønsrollefarcen "Skat, det er din tur" (1997) satser på grovkomik, men her lægger feministiske pegefingre en dæmper på morskaben. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Julemandens datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal | 2020 | Tempus Frost | DK/Spillefilm |
Brøl fra en bunker | 2018 | Tim | DK/Kort fiktion |
Sikke et cirkus | 2017 | Bamse og Chico | DK/Spillefilm |
En frygtelig kvinde | 2017 | Svend | DK/Spillefilm |
Nu er solen død | 2015 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Spies og Glistrup | 2013 | Dialogkonsulent | DK/Spillefilm |
Over kanten | 2012 | Mandlig betjent | DK/Spillefilm |
Sammys store eventyr 2 | 2012 | Maurice | U/Spillefilm |
Cirkus Summarum | 2011 | Chico | Tv-serie |
Bewilderbeast | 2011 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Cirkusliv i savsmuld | 2011 | Chico | Tv-serie |
Thor - legenden fra Valhalla | 2011 | Trym | U/Spillefilm |
Kung Fu Panda 2 | 2011 | Abe | U/Spillefilm |
Carmen & Colombo | 2011 | Rygeafvænningsterapeut | Tv-serie |
Kroppens krigere | 2010 | Medvirkende | Spil |
H*A*S*H | 2009 | Knudsen | Tv-serie |
Æblet & Ormen | 2009 | Tue Jordbær | DK/Spillefilm |
Carsten & Gittes filmballade | 2008 | Stemme | DK/Kort fiktion |
Kung Fu Panda | 2008 | Abe | U/Spillefilm |
Ekko | 2007 | Butiksbestyrer | DK/Spillefilm |
Desmonds æbletræ | 2004 | Stemme | U/Kort fiktion |
H.C. Andersen: Der var engang... | 2002 | Stemme | Tv-serie |
Når lysterne tændes | 2001 | Jens | DK/Kort fiktion |
Et rigtigt menneske | 2001 | Kjeldsen | DK/Spillefilm |
At klappe med een hånd | 2001 | Løge | DK/Spillefilm |
Bornholms stemme | 1999 | Flemse | DK/Spillefilm |
Superkatten Zorba | 1998 | Stemme | U/Spillefilm |
Lysets hjerte | 1998 | Skolelærer | DK/Spillefilm |
Skat, det er din tur | 1997 | Adam Nymann | DK/Spillefilm |
Bamses julerejse | 1996 | Nissen | Tv-serie |
Snøvsen ta'r springet | 1994 | Arbejderen | DK/Spillefilm |
Riget | 1994 | Sygehjælper | DK/Spillefilm |
Andersens julehemmelighed | 1993 | Julemandsrådet (1), m.fl. | Tv-serie |
Den sidste færge | 1993 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Gøngehøvdingen | 1992 | Abel, gønge | Tv-serie |
Requiem | 1991 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Høfeber | 1991 | Vagtmester | DK/Spillefilm |
Jydekompagniet | 1988 | Discipel af Boomerang-sekten | DK/Spillefilm |
Bamses billedbog | 1983 | Instruktion, Bamse | Tv-serie |
Døren går op | 1982 | Bamse | Tv-serie |
Sonja på Bornholm | 1969 | Søren, Julies fætter | Tv-serie |