enda
Person

Vivi Rau

(1950 – )

Skuespiller. Født 7/12 1950.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Da Birte Tove efter fem Sengekantsfilm sagde stop, blev den kvindelige hovedrolle i 1975 overtaget af Vivi Rau i den populære "Der må være en sengekant", som blev ganske godt modtaget af en del af pressen.


Rau er en mere umiddelbart sensuel type end Birte Tove og repræsenterer i langt højere grad drømmen om at se naboens søde, men lidt ordinære datter uden tøj på. Hendes mest iøjnefaldende talent består i fuldstændig ubesværet at optræde nøgen.


Inden sin Sengekants-debut havde hun allerede medvirket i hard core-scener i et par af de frækkere Stjernetegnsfilm. I 1976 lød en avisoverskrift: "Vivi Rau vil gerne optræde med tøj på". Det lykkedes hende at få en enkelt rolle af den slags i svindlerkomedien "Kassen stemmer" (1976), hvor hun er den ene af de to unge bankassistenter, der kidnappes som led i en indviklet intrige. Derpå gik nøgenmodellen over i tøjbranchen og åbnede sin egen forretning. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Hopla på sengekanten 1976 May, ung husmor DK/Spillefilm
Kassen stemmer 1976 Frk. Anna Ansvig, bankassistent DK/Spillefilm
Der må være en sengekant 1975 Kirsten, Børges kone DK/Spillefilm
I Tyrens tegn 1974 Lærenem ung pige DK/Spillefilm
I Jomfruens tegn 1973 Fremmelig skolepige DK/Spillefilm