Sjette sengekant-film, en erotisk komedie om den nygifte Kirsten, der forskrækkes over mandens seksuelle forventninger. Da hun fortæller forældrene herom, bliver det til inspiration for hendes far. Han og naboen beslutter at bytte soveværelse for en nat uden konernes vidende. Kirstens forsmåede mand muntrer sig også på samme tid, men efter adskillige forviklinger finder de respektive par atter sammen.
Med den sjette film i rækken af sengekant-komedier gav man afkald på at overlade noget til fantasien i de erotiske scener. Dermed lagde man sig på linie med den samtidigt løbende række af stjernetegns-komedier.
Filmen fik positive anmeldelser i flere dagblade. Man fremhævede, at den frække historie faktisk blev afleveret med elegance, at den var sjov, og at den ikke var dobbeltmoralsk.
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.