Præsteenken

I Skandinavien var det i det 16. århundrede skik og brug, at når en præst døde før hustruen, måtte den nye præst overtage enken sammen med kaldet. I et norsk sogn er den gamle præst død, og der må vælges en ny. Den yngste af de tre præstekandidater er Søfren, der - hvis han får kaldet - kan gifte sig med fæstemø Kari. Søfren vinder konkurrencen og må altså overtage den afdøde præsts enke. Hun har boet i præstegården i 60 år og overlevet 3 mænd. Søfren, der slet ikke tidligere har tænkt på giftermålsproblemet, får nu smuglet Kari med ind i præstegården som tyende, og de to unge trøster sig med, at den gamle nok dør inden så længe.Men situationen bliver hurtigt uudholdelig, og de to unge mennesker beslutter at forsøge at skræmme livet af præsteenken. I en gammel bog finder de et billede af djævlen, og Søfren laver sig samme nat til som så frygtelig en djævel, som ingen ville se, men fru Margrethe bliver aldeles ikke bange, for djævlen har præstens morgensko på, og dem kender hun godt fra gammel tid.En dag kommer Kari alvorligt til skade, og præsteenken plejer hende. De to unge angrer deres hårdhed og tilstår, at de ikke - som de har bildt enken ind - er broder og søster, men forelskede i hinanden. Få dage efter finder man fru Margrethe død i sin seng, men hun smiler i døden, som om hun havde tænkt på den lykke, der nu bliver de to unge beskåret.