Bananas! i Dokumania

PÅ TV. Fredrik Gerttens dokumentarfilm "Bananas!", der følger tolv plantagearbejdere fra Nicaraguas retssag mod Dole Food, kan opleves på DR2 i aften.

Filmen skildrer den første juryretssag, som latinamerikanske plantagearbejdere lykkes at få gennemført inden for det amerikanske retssystem. Anklagen lyder på barnløshed forårsaget af Doles forbudte pesticider.

Ved verdenspremieren i Los Angeles i 2009 forsøgte Dole at få stoppet visningen, hvilket dog ikke lykkedes.

Fakta

"Bananas!" er instrueret af svenske Fredrik Gertten, koproduceret af Margarete Jangård, WG Film i Sverige, og Lise Lense-Møller, Magic Hour Films, Danmark.

Filmen følger en retssag mod bananproducenten Dole, der er anklaget af en gruppe nicaraguanske arbejdere for bevidst at have skadet sine medarbejdere ved at bruge et forbudt pesticid.

Filmens instruktør Fredrik Gertten kalder "Bananas!" for en "court room thriller documentary"

Filmen er støttet af Det Danske Filminstitut ved tidligere filmkonsulent Miriam Nørgaard. 

Læs om filmen og virakken omkring den på www.bananasthemovie.com

Dole har ligeledes prøvet at presse instruktøren og producenterne til at holde filmen tilbage, gennem en retsag, som Dole endte med at tabe. "Bananas!" er produceret af Margarete Jangård for WG Film i Sverige og Lise Lense-Møller for Magic Hour Films i Danmark.

Læs også "Dole går bananas over skandinavisk dokumentar"

Læs også "Bananas! vinder over Dole"

"Bananas!" vises i aften på DR2's Dokumania kl. 21.00 under titlen "Kampen om bananen".

Trailer