Film kan spille en vigtig rolle i formidlingen af komplekse teknologiske udviklinger og forskningsprojekter til den brede befolkning. Det er en af grundtankerne bag CPH:DOX' SCIENCE-program, som i år løber af stablen for tredje gang som del af den store dokumentarfilmfestival.
I år åbnede instruktør Pernille Rose Grønkjærs danske 'Hunting for Hedonia' videnskabsprogrammet i Bremen Teater med efterfølgende debat. Filmen dykker ned i udviklingen af hjerneoperationen Deep Brain Stimulation, som bruges rundt omkring i verden til at kurere sygdomme som Parkinsons og depression – og på sigt spås at kunne bruges til at forbedre på "normale" menneskers hjerner. En slags plastikkirurgi for hjernen.
'Hunting for Hedonia' kaster et kritisk lys over fænomenet, som vi endnu ikke ved særligt meget om. Til verdenspremieren ved SCIENCE-åbningen, hvor professor Poul Videbech, filosof Klemens Kappel og videnskabsjournalist Lone frank efterfølgende debatterede filmen, fortalte Grønkjær, at hun netop ønskede at starte en offentlig diskussion af, hvor teknologien er på vej hen.
"I dag får vi nogle redskaber til rådighed, som vi måske ikke har haft tidligere, fordi teknologien drøner derudaf med os. Der sker nogle vidunderlige ting – det kan man se på nogle af de patienter, der er med i filmen, som simpelthen får deres liv tilbage efter årevis med sygdom.
Men jeg synes også, det er interessant at tænke over tingene i den her tid. Det går så hurtigt, og hvem er det egentlig, der har adgang til alle mulighederne? Det, synes jeg, er vigtigt at diskutere, så vi kan starte en dialog tidligt i udviklingsprocessen. Og det er lægerne, som jeg mødte, faktisk også interesserede i."
Opfordrer til diskussion
'Hunting for Hedonia' er baseret på videnskabsjournalist Lone Franks bog 'Lystens pionerer'. Filmen tager afsæt i Franks undersøgelse af den amerikanske psykiater Robert Heaths tidlige forskning i hjernestimulation i 1950'erne, som er en vigtig forløber for nutidens arbejde inden for feltet.
Frank erfarede dog, at de færreste af nutidens forskere var bekendt med Heaths pionerarbejde, som var forud for sin tid og blev anset som skandaløst op gennem 50'erne og 60'erne. Hun mener, at netop kunstneriske film kan være med til at udbrede den nødvendige diskussion af nye teknologier.
"Der er ingen, der får en stor emotionel oplevelse ud af en film, som bare redegør for udviklingen og er lavet af forskere eller lignende. Det går man ikke ud og diskuterer bagefter. Det gør man til gengæld, når en instruktør som Pernille kaster sig over emnet. Det er meget vigtigt at sige, at når man behandler videnskab i forskellige medier, om det så er på skrift eller på film, så skal det kunne noget mere bare at remse tal op."
'Hunting for Hedonia' er allerede blevet rost i fagfællesskaber for reelt at lægge op til diskussion. Professor og overlæge Poul Videbech, der bl.a. er leder for Psykiatrisk Center, roser også filmen for sin nuancering af emnet.
"Jeg synes, det er en eminent god film. Det løber mig koldt ned ad ryggen, særligt mod slutningen, for man får en fornemmelse af, at de her lærde amerikanske forskere er ligesom børn, der leger med atomvåben. De forstår ikke – i tilstrækkeligt omfang – de farer, der er forbundet med DBS. Det synes jeg, at filmen viser vældig godt."
