enda
Person

Pernille Rose Grønkjær

(1973 – )

Instruktør, fotograf, producer. Født 26/9 1973. Uddannet dokumentarfilminstruktør fra tv-uddannelsen på Den Danske Filmskole i 1997.

Efter endt studentereksamen i Ålborg begyndte Pernille Rose Grønkjær at lave radio. Snart bragte dette arbejde hende til TV Ålborg, hvor hun endte i en redaktørstilling, inden hun søgte ind på Den Danske Filmskole som 21-årig.

Som nyuddannet stiftede Grønkjær sit eget produktionsfirma med instruktørkollegaen Sami Saif, og herfra kom hendes første film, kortfilmen 'Der var så mange glæder' (1998). I en årrække arbejdede hun også med tv-udsendelser, blandt andet serierne 'Modellerne' (2000) og 'Det komplicerede familieliv' (2003).

Det store gennembrud kom med hendes første lange dokumentarfilm, 'The Monastery' (2006). Filmen, der var otte år undervejs, fortæller historien om ungkarlen Jørgen Laursen Vig, der skænker sit slot på Fyn til en gruppe russiske nonner anført af Søster Amvrosija. Filmen vandt hovedprisen, Joris Ivens-prisen, på dokumentarfilmfestivalen IDFA i Amsterdam i 2006 og har siden vundet en række internationale priser samt en dansk Bodil for bedste dokumentarfilm.

Hun har siden instrueret kunstfilmen 'The House Inside Her' (2011) med medinstruktør Astrid Kruse Jensen, 'Love Addict – historier om drømme, besættelse og længsel' (2011), 'Genetic Me' (2014), der havde premiere på CPH:DOX og 'Den anden side' (2017) om komikeren Anders Matthesen. 'Jagten på Lykke' (2019) var udtaget til videnskabsprogrammet på CPH:DOX.

I 2007 etablerede Grønkjær selskabet Danish Documentary Production sammen med instruktørerne Eva Mulvad og Phie Ambo. Kort tid efter blev selskabet udvidet med instruktøren Mikala Krogh og produceren Sigrid Dyekjær.
Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Cash (Oversigt) 2022 Executive producer Dokumentarserie
Cash 1:4 - Optimisten 2022 Executive producer Dokumentarserie
Cash 2:4 - Uniformen 2022 Executive producer Dokumentarserie
Cash 3:4 - Ringe i vandet 2022 Executive producer Dokumentarserie
Cash 4:4 - Back in Black 2022 Executive producer Dokumentarserie
Apolonia, Apolonia 2022 Executive producer DK/Dokumentarfilm
Uskyld 2022 Executive producer DK/Dokumentarfilm
Solutions 2021 Instruktion, Forfatter, Producer, Executive producer DK/Dokumentarfilm
Med kommunismen i bagagerummet 2021 Executive producer U/Dokumentarfilm
Scandinavian Star (oversigt) 2020 Executive producer Dokumentarserie
Scandinavian Star 2:6 - Katastrofen 2020 Executive producer Dokumentarserie
Scandinavian Star 1:6 - Branden 2020 Executive producer Dokumentarserie
I Walk 2020 Executive producer DK/Dokumentarfilm
Hunting for Hedonia 2019 Instruktion, Manuskriptforfatter, Executive producer DK/Dokumentarfilm
Kærlighedsbarnet 2019 Executive producer DK/Dokumentarfilm
The Cave 2019 Executive producer DK/Dokumentarfilm
Kirsebæreventyret 2019 Executive producer DK/Dokumentarfilm
Scoreskolen – Tre kærlighedshistorier fra Rusland 2019 Executive producer DK/Dokumentarfilm
Aquarela 2018 Produktion DK/Dokumentarfilm
Den anden side 2017 Instruktion, Fotograf, Stillfotograf, Executive producer DK/Dokumentarfilm
Gadens børn - et år med håb 2017 Executive producer DK/Dokumentarfilm
Genetic Me 2014 Instruktion, Visual concept, Fotograf DK/Dokumentarfilm
Ekstra Bladet: uden for citat 2014 Executive producer DK/Dokumentarfilm
Slottet 2014 Executive producer DK/Dokumentarfilm
Så meget godt i vente 2014 Executive producer DK/Dokumentarfilm
Ai Weiwei The Fake Case 2013 Executive producer DK/Dokumentarfilm
Love addict - historier om drømme, besættelse og længsel 2011 Instruktion, Foto, Stills, Executive producer DK/Dokumentarfilm
The house inside her 2011 Instruktion DK/Kort fiktion
Ballroom Dancer 2011 Executive producer DK/Dokumentarfilm
The Monastery 2006 Instruktion, Foto, Manuskriptforfatter DK/Dokumentarfilm
Min morfar forfra 2002 Instruktion, Manus, Foto, Stills DK/Dokumentarfilm
Min... 2002 Instruktion Antologi
Der var så mange glæder 1999 Instruktion, Fotograf DK/Dokumentarfilm
Den usynlige stemme 1997 Instruktion DK/Kort fiktion
Togkupe 1994 Regissør DK/Dokumentarfilm
Pernille Rose Grønkjær i DFI-bogen

SE OGSÅ