Med "Antboy" (2013) fik dansk film sin første superhelt, da den 12-årige skoledreng Pelle med runde kinder blev bidt af en muteret myre og fik myrens kræfter, der er uforholdsmæssigt store i forhold til dens størrelse.
Det samme gjaldt filmen. "Antboy" var ikke alene en debutfilm, men opnåede også, trods sit beskedne budget, at blive solgt til 35 lande, få flotte anmeldelser i både The Hollywood Reporter og Los Angeles Times, vinde den danske filmbranches prominente Robert-pris for bedste danske børne- og ungdomsfilm og lokke imponerende 175.000 tilskuere i de danske biografer.
Så der er store forventninger til efterfølgeren "Antboy – Den røde furies hævn". Filmen følger den nu 13-årige Pelle, der ikke alene kæmper med at forene rollen som almindelig skoledreng med den ualmindelige superhelterolle, men som også møder den første forelskelse og alle dens følgevirkninger. Helt slemt bliver det dog, da han rammes af vrede fra pigen Maria, hvis forestilling om superhelten Antboy slemt skuffes med hævntørst til følge.
Mørke og uskyldstab
Filmens instruktør, Ask Hasselbalch, er bevidst om udfordringerne.
"Det charmerende ved den første film var, at børnene var så unge. Og fordi vi ikke havde budget til at lave de vilde effekter, så arbejdede vi meget med humor og timing. Vi charmede os ud af det," ler den 35-årige instruktør.
"Men af flere grunde kunne vi ikke bare gentage os selv og lave den der sjove, charmerende film igen. Vi var nødt til at lave en film, der passede til, hvor børnene er henne, nu hvor de har mistet noget af deres uskyld og er begyndt at blive teenagere. Der er nye ting på spil, og derfor er vi også gået i retning af noget mørkere rent stilistisk," fortæller Hasselbalch. Spielbergs 80'er-film og "Gremlins" var forbillederne for den første film, der blev optaget om efteråret, mens "Den røde furie" er en vinterfilm med en koldere farveskala inspireret af blandt andet Alfonso Cuaróns Harry Potter-film.
Arven fra de amerikanske 80'er-film fornægter sig dog ikke i "Den røde furies hævn", hvor børnenes univers tages alvorligt på en ikke-pædagogisk, uhøjtidelig måde.
"Det, som kendetegner Spielberg, er, at han ikke har glemt, hvordan det er at være barn. Og det tror jeg heller ikke helt, jeg har," siger Hasselbalch. "Jeg forsøger altid at møde børnene, hvor de er. Snakke med dem, som var de mine venner. Rent filmisk kommer det til udtryk ved, at kameraet altid er i øjenhøjde med børnene. Vi ser aldrig ned på dem," fortæller han. Det samme princip gælder i castingen. "Jeg vælger de børn, som jeg kan snakke med på en normal måde. Så føler de heller ikke, at man taler ned til dem."
Ikke noget med at ironisere
Oscar Dietz og Nicolas Bro til dagens premiere på "Antboy – Den røde furies hævn" i Berlin. Foto: Lizette Gram Mygind. Han fortæller, at han aldrig øver scenerne på forhånd med børnene, men taler scenen igennem med dem og derpå lader dem arbejde ud fra deres intuition.
"Vi øvede et par af scenerne på den første film, og de scener er de dårligste i filmen. Det er kun godt, hvis det er spontant. Hvis vi øver det, bliver det sgu meget kunstigt." Dermed ikke sagt, at han ikke påtager sig rollen som den voksne autoritet, siger han, "for det er jo mig, der udstikker retningen. Men det vigtigste er, at de fornemmer, der er en respekt for dem."
Ask Hasselbalch har tydeligvis nydt at vende tilbage til Antboy-universet, også selv om de før så små hovedpersoner nu er teenagere med gang i hormoner og følelsesliv.
"Det er jo derfor, det er spændende. Når man er teenager, er tingene meget sort-hvide. Der er intet midtimellem." Sådan er det også med Hasselbalchs måde at lave "Antboy" på. "Vi prøver at være meget rene med de her film. Selv om jeg godt kan se en situation som skæv, ironiserer jeg ikke. Jeg vil gerne gå all in – de sjove scener skal være sjove, men de uhyggelige scener skal også være uhyggelige. Ikke noget med at afmontere uhyggen ved at lade skurken glide i en bananskræl."
"Det handler igen om ikke at blive talt ned til. Jeg kan huske som barn, at det uhyggelige i film var superfedt. Det kan godt være, at det skræmte mig, men jeg følte samtidig, jeg blev taget alvorligt. Det er lige som et eventyr. Vi ved, at de fleste eventyr ender godt, og publikum til "Antboy" ved også, at filmens figurer nok skal klare den. De skal bare lige nogle ting igennem for at komme ud på den anden side."
"Antboy – den røde furies hævn" er produceret af Eva Jakobsen for Nimbus Film. Filmen havde dansk premiere den 25. december og har international premiere i børnefilmkonkurrencen Generation Kplus på Berlin International Film Festival.
Artiklen har været bragt i en engelsk version i Det Danske Filminstituts festivalmagasin, FILM Berlin Issue 2015.
Antboy: Den Røde Furies hævn
Antboy er mere populær end nogensinde, efter han har besejret Albert Gæmelkrå aka superskurken Loppen, der tilbringer sine dage i en celle på Dragsbrogs sindssygeklinik. Pelle, der nu er fyldt tretten, nyder livet som superhelt. Hans største ønske er at blive kæreste med veninden Ida, men det er ikke så let.
