Instruktør. Født 28/2 1979, Danmark. Ophold på European Film College i Ebeltoft, 2001-02. Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2004-2010. Fra 2007 medlem af den alternative filmskole Super16, hvorfra han dimitterede i 2010 med afgangsfilmen 'Vilddyr'.
Hasselbalch har både instrueret kortfilm, reklamefilm, musikvideoer og tv-satire. Han spillefilmdebuterede med 'Antboy' i 2013, der bl.a. modtog en Robert for 'Årets børne- og ungdomsfilm', og har siden instrueret de to efterfølgere 'Antboy: Den røde furies hævn' (2014), der ligeledes modtog en Robert, og 'Antboy 3' (2016), der var nomineret til flere priser. Antboy-trilogien er blevet solgt til mere end 80 lande. Med 'Skammerens Datter 2 - Slangens gave' (2019) og TV2's julekalender 'Kometernes jul' (2021) er Hasselbalch fortsat med at lave film for børn.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.