Asta Nielsen har en helt særlig position i dansk filmhistorie, og det er der en god grund til. Hun var en stilsikker kunstner og en trendsetter, der på mange måder var forud for sin tid.
”Asta var gender bender - en fremragende drag,” siger Marianne Ager, der er udstillingskurator på Kunstmuseum Brandts. ”Asta Nielsen vidste, hvordan hun skulle snøre sin krop ind de rigtige steder for at fremstå ekstra sexet og kurvet i nogle roller, og hvordan hun skulle bevæge sig i herretøj og pludselig blive maskulin og cool.
Og så havde hun en moderne, lidt androgyn krop og et ansigt med store flader og gigantiske øjne, der kunne males op til alle slags roller. Hun var modig og stilsikker, både på og uden for lærredet. En trendsetter af den slags, der stadig holder 100 år senere. Tænk engang - Asta gjorde karriere på et tidspunkt, hvor kvinder ikke engang havde stemmeret. Hun var en rigtig boss lady med styr på sit professionelle udtryk. Det er ikke så sært, at eksempelvis den tyske modeskaber Karl Lagerfeld var stor Asta Nielsen-fan."
Ikonet Asta
På Stumfilm.dk kan man se film og et stort tema om Asta Nielsen. Her skriver Politikens filmanmelder Nanna Frank Rasmussen om stumfilmikonet:
”Hvis Asta Nielsen først var død fornyligt, ville vi i dag gå rundt i t-shirts med hendes navn på barmen. Vi ville drikke morgenkaffe af kopper dekoreret med hendes mørkrandede stirrende øjne, og føle at hun kiggede dybt ind i vores halvvågne sjæl. Koffeinen og blikket ville få os til at gå dagen i møde med artig disciplin og stålsathed. Vi ville kunne se hendes halve ansigt som stencil-graffiti på en Nørrebro-gavl med ordene ”Asta – Queer as fuck”. Vi ville bære badges med hendes foto og hashtagget BossLady.”
Still fra 'Den sorte Drøm' (1911), der kan ses på Stumfilm.dk
’Die Asta - stumfilmens danske superstjerne’ er den første store retrospektive Asta Nielsen-udstilling i Danmark. Filminstituttet har længe ønsket at revitalisere skuespillerinden og præsentere hende for et bredere publikum - og måske endda en ny generation.
”Vi er så begejstrede for nu at kunne præsentere Asta Nielsen for et bredere publikum - med fornyet relevans og i et spritnyt regi,” siger Madeleine Schlawitz, der er billedarkivar på Filminstituttet. ”Vi ser det som en kærkommen lejlighed til at placere Asta Nielsen fast på den øverste tinde i den danske filmhistorie, hvor hun hører til.”
Stumfilm – et revolutionerende medie
Udstillingen på Kunstmuseum Brandts er ikke en kronologisk, biografisk udstilling. Den skal først og fremmest give publikum en intens, umiddelbar oplevelse, så man mærker, hvor revolutionerende et medie filmen var for publikum i 1910’erne og 1920’erne. Filmene akkompagneres af nykomponeret musik af Bjørn Svin. Tanken er give publikum et fornyet blik på stumfilm som kunstnerisk udtryk.
”Asta Nielsen har international gennemslagskraft og en duft af Babylon Berlin - midt i Odense,” siger Stine Høholt, der er direktør på Kunstmuseum Brandts. ”De fleste mennesker ser det meste på skærme i dag - ofte små skærme. Det har været vigtigt for os at skabe udstillingsrum, hvor mødet med Asta Nielsen bliver sanseligt, levende, nærværende - at få hende op i en størrelse, hvor hun bliver “larger than life”. Og at ruske op i vores gæster, der måske aldrig har oplevet gamle film i stort format tæt på.”
I forbindelse med udstillingen producerer prisbelønnede Third Ear desuden en podcast om Asta Nielsen. Podcasten fungerer som et auditivt supplement til udstillingen og bliver både tilgængelig på Kunstmuseum Brandts og online på diverse platforme. Third Ear har fået frit lejde til at lave en fortælling med masser af krummelurer.
“Asta Nielsen var rigtig god til at iscenesætte sig selv og styre sin fortælling. Utvivlsomt iblandet en del røverhistorier, siger Marianne Ager. ”Hun var typen, der formåede at gøre sig selv til et mysterium - og har efterladt sig så mange fragmenter og spørgsmål, som Third Ear dykke ned i.
Asta Nielsen: Biografi og karriere
Asta Nielsen blev født 9. april 1881 og døde 25. maj 1972, 90 år gammel. Hun var uddannet på Det Kgl. Teaters elevskole og i 1902 ansat ved Dagmarteatret. 1905-07 turnerede hun i Norge og Sverige og i 1908-10 var hun ansat ved Det Ny Teater.
Asta Nielsen blev en af de allerførste skuespillere, der satsede sin karriere på filmmediet. I 1910 indspillede hun gennembrudsfilmen ’Afgrunden’ med manuskript af Urban Gad, søn af Emma Gad, som hun giftede sig med i 1912 og også tog med til Tyskland, hvor hun medvirkede i mere end 70 film indtil hjemrejsen i 1932. Det er perioden 1910-1932, der er udstillingens fokus.
’Afgrunden’ vakte øjeblikkelig sensation og katapulterede Asta Nielsen til international stjernestatus, ikke mindst den notorisk censurerede dansescene ’gauchodansen’.
Asta Nielsen indspillede efter eget udsagn hovedsagelig ’Afgrunden’ for at demonstrere en ny og mere afdæmpet spillestil. En for datiden mere nedtonet spillestil med fokus på hænder, øjne og en udtryksfuldhed, der blev hendes særkende som filmskuespillerinde.
Mange af hendes roller fremstår også i dag som både friske, absurde og chokerende. Udstillingen giver mulighed for at opleve Asta Nielsen i hendes komplette spændvidde fra absurd komisk til dybfølt tragisk.
