Drømmeren - Karen Blixen bliver til følger historien om en kvindes kamp for at finde sin plads i livet, og samtidig frigøre sig fra familiens og samfundets forventninger. I 1931 vender Karen Blixen (46 år) tilbage til barndomshjemmet i Danmark efter mange år i Østafrika. Hun er syg, fattig og fraskilt og hendes drømme er lagt i ruiner. Serien følger Karen Blixens rejse fra hendes laveste punkt i livet til at blive en verdensberømt forfatter med ikonisk status. Serien har tilbageblik til Karen Blixens mange år i Østafrika og visualiseringer af hendes inderste tanker og det magiske univers i hendes historier.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.