Filmatisering af Blichers novelle om den rige hosekræmmers datter, der ikke må få den fattige Esben, som hun elsker. Da Esben endelig har gjort sig fortjent til hendes forældres accept, er den ulykkelige pige blevet sindssyg og dræber ham.
Filmen er trofast mod forlæggets ydre handling, men tolker især novellen som en historie om magtmisbrug. Vandringsmanden, der er novellens fortæller, optræder i filmen som den Blicher, malerne fremstiller som jæger på heden.
Anmelderne fandt filmen teatralsk og mente, at den lugtede for meget af frilandsmuseum.
"Hosekræmmeren" er tidligere filmatiseret i 1962 af Johannes Vaabensted og Max Hellner.
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.