En gruppe piger har dannet et unikt fælleskab i skatecrewet, Don’t Give A Fox, der sprudler af kreativitet og fandenivoldsk livsglæde. De har vidt forskellige baggrunde, men har fundet hinanden gennem deres interesse for skateboarding. Skatingen er blevet et fristed, hvor de kan glemme hverdagens udfordringer. Men da en af pigerne, Sofie, styrter og brækker sin fod, kan hun ikke skate i flere måneder. For ikke at undvære pigerne, arrangerer hun en roadtrip gennem Danmark. Der er meget på spil, og på deres rejse kæmper de for at finde ud af, hvor de kommer fra, og hvem de ønsker at blive. 'Don’t Give A Fox' er en fortælling om deres unikke venskab, som udforsker udfordringerne ved at være ung og sårbar.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.