Benny Hansen

Skuespiller. Født 22/2 1944, død 27/8 1998 - 54 år gammel.

Optaget på Det kgl. Teaters elevskole i 1965 efter at være blevet afvist på fire teaterskoler. Spillede overvejende små roller på Det kgl. Teater, hvor han var ansat indtil 1980 og medvirkede i et hav af sommerrevyer.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Han kan være ædende ond, ja rent ud svinsk, men det er unægtelig undtagelsen i et figurgalleri, der mest rummer godmodige tyksakke og bøvede bodegadanskere.

Længst vil han blive identificeret med malersvenden "Fede" fra tv-serien "Matador" (1978-81), et pragteksemplar på troskyldig jovialitet og enfoldig madglæde, når han bænker sig ved stambordet hos tjener Boldt og hyggesnakker med Buster Larsens grisehandler eller Kurt Ravns "Røde".

Det blev hans største birolle blandt en hel sværm, der ofte indskrænker sig til et par bemærkninger med hans karakteristiske lidt drævende replikføring. Han fik sin største filmrolle i Hans Kristensens sorte drama "Kærlighed uden stop" (1989), hvor han med en vis effekt er den inkarnerede sadistiske ondskab og - temmelig utroværdigt - er gift med den spektakulære skønhed Ann-Mari Max Hansen. Under de givne forudsætninger magter Benny Hansen rollen, men han er endnu bedre som en infam, indeklemt eneboer i Morten Køhlerts krasse Filmskoleafgangsfilm "Fastelavnsfesten" (1995). Han vender også vrangen ud af sin hyggespreder i Anders Refns diabolske novellefilm "Seth" (1999). Og i tv-serien "Taxa" (1997-99) lægger han sin vældige tyngde i rollen som Vagn fra Husum Taxa, en hidsig, stridbar vognmand, der er blevet alkoholiker efter en traumatiserende bilulykke.

I 1960 debuterede han som teenager i det lidet sete skoledrama "Ullabella", hvor han er Gitte Hænnings bror. Og allerede i 1969 yder han to gode birollepræstationer: som en kunstmaler-bohème fuld af charme i "Stine og drengene" og som kejtet bankassistent i spændingsfilmen "Tænk på et tal".

Det førte dog mest til tynde småroller op gennem 1970'erne. Den bedste er Ole Ernsts uniformerede kollega i "Blind Makker" (1976), den værste hans latterlige 'vilde engel' i "Tre slags kærlighed" (1970). Og hans popularitet som "Fede" i "Matador" spærrede tilsyneladende for filmroller til langt op i 1980'erne. Bortset fra "Kærlighed uden stop" fik han stadig kun småroller, men Anders Refn placerede ham godt som Torkel Smed i Gustav Wied-filmen "Sort høst" (1993), og han er i sit es som jovial gårdmand i tv-serien "Strisser på Samsø" (1997-98).

Hans pludselige død af lungebetændelse afbrød en film- og tv-karriere, der sagtens kunne have rummet flere gode overraskelser. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]