enda
Person

Helge Kjærulff-Schmidt

(1906 – 1982)

Skuespiller. Født 22/2 1906, død 14/7 1982 - 76 år gammel. Far til filminstruktør Palle Kjærulff-Schmidt (f. 1931).

Udannet ved Det kgl. Teaters elevskole 1927-29. Omfattende teaterkarriere, der udspillede sig ved skiftende scener og fra 1960 ansættelse på Det kgl. Teater.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Især i de unge år er han så ofte pansret i sin pudseløjerligt åndsfraværende staccato-manér, at det kan være svært at skimte sprækken ind til noget menneskeligt og dermed rigtig morsomt.


En pedantisk, men elskelig nørd, udleveret som karikeret farcefigur - sådan fremtræder han oftest i sine tidlige film, f. eks. i "En ganske almindelig Pige" (1940), hvor Lau Lauritzen og Alice O'Fredericks giver ham frustrerende frie tøjler i en næsten-hovedrolle, bl. a. på bekostning af Bodil Kjer. En anden karakteristisk rolle er den distræte professor-enkemand i "Far skal giftes" (1941), hvor han er far til den fem år yngre Berthe Qvistgaard, den syv år yngre Poul Reichhardt og den elleve år yngre Bodil Kjer.


Han får dog en rørende birollefigur ud af sin forelskede slagter i "Hans Onsdagsveninde" (1943), igen i samspil med Bodil Kjer, og han illuderer forbløffende godt i kvindeklæder i den rendyrkede farce "Op med lille Martha" (1946), en af hans større roller.
Årene klæder ham - han er forvrøvlet stationsforstander i "Fra den gamle købmandsgård" (1951), og han skræddersyr som manuskriptforfatter en ganske sjov hovedrolle til sig selv i "Kærlighedsdoktoren" (1952) som den omsværmede brevkasseredaktør, der opnår popularitet med sin erotiske rådgivning under navnet tante Oda, men først selv skal lære at omsætte teori til praksis.


Husket bliver han også for de slagkraftige, selvironiske anbefalinger som Vitalius Sørensen i Foska-reklamefilmene for havregryn [sic! Det er reklamefilm for Ota Solgryn, der er tale om (red.)]: betoningen af 'jern, kalk, fosfor og B-vitaminer' er helt hans egen.


Hans kunstneriske dilemma er fastlåsningen i farcen og dermed manéren, men han slipper delvis fri som kammerjunkeren med kærlighedsproblemer i "Det lille hotel" (1958), hvor hans autoritet foregriber senere triumfer. Hans specielle tørre stemmeføring er ved at forvandle sig, så den i stedet for bare pedanteri kan udtrykke bisterhed og irritabilitet.


Han overtager Ib Schønbergs og Karl Steggers gamle rolle som faderen i Ib Mossins 1970'er-opdatering af serien, "Far til fire i højt humør" (1971) - en uriaspost. Men pudsig kan han stadig være, f. eks. i "Olsen-banden på sporet" (1975) som nidkær, men ikke helt tilregnelig DSB-funktionær.


Inden da har han forbløffet nationen som den trængte, følelseshæmmede akademiker i Leif Panduros og sønnen Palle Kjærulff-Schmidts tv-spil "Rundt om Selma" (1971), hvor manéren er totalt udvisket og en underspillet maskulinitet sat i stedet. I endnu et Panduro-spil, "Bertram og Lisa" (1975), viser han farlighed som rigmanden Merland, og så er vejen banet for hans barske alderdomsportræt af den tyranniske lærer Andersen i "Matador" (1978-81), "sådan en statelig mand", som Karin Nellemoses Misse kalder ham - en hvas, kompromisløs præstation og en fornem sortie. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Musik
Titel År Funktion Kategori
Een stor familie 1982 Valdemar Lemcke Tv-serie
Den ubetænksomme elsker 1982 Jacobs far DK/Spillefilm
Uvejr 1980 Medvirkende Tv-film
De hårde drenge 1979 Medvirkende, Oversættelse Tv-film
Ret beset 1978 Ørsted Tv-serie
Matador 1978 Lærer Andersen Tv-serie
Musepatruljen Bernard & Bianca 1977 Rufus U/Spillefilm
Barselstuen 1976 Medvirkende Tv-film
Bjergkøbing Grand Prix 1975 Stemme U/Spillefilm
Bertram og Lisa 1975 Merland Tv-film
Olsen-banden på sporet 1975 Trafikinspektør Brodersen DK/Spillefilm
Da Svante forsvandt 1975 Fhv. dansklærer DK/Spillefilm
Det begyndte på Børsen 1974 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Mascarade 1972 Leonard Tv-film
Indbildt hanrej 1971 Gorgibus Tv-film
Rundt om Selma 1971 Simon Tv-film
Far til fire i højt humør 1971 Far DK/Spillefilm
Ballade på Christianshavn 1971 Bankdirektør Ludvigsen DK/Spillefilm
Vor by 1970 Redaktør Webb Tv-film
De unge på 80 1970 Gammel herre Tv-film
De unge på 80 1970 Medvirkende Tv-film
Romulus den store 1969 Zeno Isaurikus Tv-film
Mig og min lillebror og Bølle 1969 Pastor Weinholm DK/Spillefilm
Københavnerliv 1968 Medvirkende Tv-serie
De røde heste 1968 Mikkel Pind DK/Spillefilm
Min søsters børn vælter byen 1968 Dansk rumforsker DK/Spillefilm
Martha 1967 Skibsreder O.P. Andersen DK/Spillefilm
Antigone 1967 Medvirkende Tv-film
Brødrene på Uglegaarden 1967 Landposten DK/Spillefilm
Om tobakkens skadelige virkninger 1966 Ivan Ivanovitj Njuhin Tv-film
Ikke osse, Joe 1966 Joe Tv-film
Genboerne 1966 Medvirkende Tv-film
Stillads 2 1966 Medvirkende Tv-film
Matador 1965 Medvirkende Tv-film
Landmandsliv 1965 Onkel Bræsig DK/Spillefilm
Biedermann og brandstifterne 1965 Medvirkende Tv-film
Melodien, der blev væk 1965 Medvirkende Tv-film
Den stundesløse 1963 Medvirkende Tv-film
Da kongen var knægt 1963 Merlin U/Spillefilm
Et par ord om Danmark 1962 Speaker DK/Dokumentarfilm
København - en by i forvandling 1962 Speaker DK/Dokumentarfilm
Adressaten ubekendt 1961 Speaker DK/Dokumentarfilm
Europa på sporet 1961 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Den hvide hingst 1961 Kontrollør DK/Spillefilm
Landsbylægen 1961 Sagfører Andersen DK/Spillefilm
Løgn og løvebrøl 1961 chefredaktøren DK/Spillefilm
Poeten og Lillemor i forårshumør 1961 Bilforhandleren DK/Spillefilm
Apollon fra Bellac 1960 Herren fra Bellac Tv-film
To i en tråd 1960 Medvirkende Tv-film
Panik i paradis 1960 Joakim Fitting, aut. gas- & vandmester DK/Spillefilm
Gymnasiepigen 1960 Lektor Johansen DK/Spillefilm
Den indbildt syge 1959 Medvirkende Tv-film
Et knudeproblem 1959 Medvirkende DK/Kort fiktion
Høfeber 1959 Medvirkende Tv-film
Ballade på Bullerborg 1959 Hannibald Jensen, pølsefabrikant DK/Spillefilm
Paw 1959 Skolelærer Jensen DK/Spillefilm
Jomfruburet 1959 Kristian Tschøll Tv-film
De sjove år 1959 Speakeren DK/Spillefilm
Det lille hotel 1958 Albert Wadenius, kammerjunker DK/Spillefilm
Hjem, hjem du kære hjem 1958 Medvirkende Tv-film
Andre folks børn 1958 Kresjan Røgter DK/Spillefilm
Styrmand Karlsen 1958 Knudsen, gift med Dronningen DK/Spillefilm
Stokken 1957 Medvirkende Tv-film
Lutter løjer 1957 Speaker Antologi
Skovridergaarden 1957 Lærer Busse DK/Spillefilm
Tre piger fra Jylland 1957 Overbetjent Tobiesen DK/Spillefilm
Irma II 1956 Medvirkende DK/Reklamefilm
Det er så yndigt 1956 Medvirkende Tv-film
Hvem er De? 1956 Speaker, Personinstruktør DK/Dokumentarfilm
Fuld af Fiduser 1956 Speaker Antologi
Mod og mandshjerte 1955 Hip-Hansen, borgmester DK/Spillefilm
På tro og love 1955 George, landsretssagfører, husven DK/Spillefilm
Bruden fra Dragstrup 1955 Eriksen, hushovmester på Dragstrup DK/Spillefilm
Sukceskomponisten 1954 Redaktør Jeppesen DK/Spillefilm
Nej 1953 Medvirkende Tv-film
Min søn Peter 1953 Philip Nickelmann, vexelerer DK/Spillefilm
Kærlighedsdoktoren 1952 Ambrosius Hansen, forfatter, Manus DK/Spillefilm
Skjorte NR-402 1952 Medvirkende, Speaker DK/Dokumentarfilm
Vejrhanen 1952 Klokker DK/Spillefilm
Vores fjerde far 1951 Erik, professor, børnenes far DK/Spillefilm
Hold fingrene fra mor 1951 Erik, dr. phil. DK/Spillefilm
Dorte 1951 Revisor Olsen DK/Spillefilm
Fra den gamle købmandsgård 1951 Stander, stationsforstander DK/Spillefilm
En Skolehistorie 1950 Medvirkende DK/Reklamefilm
Den opvakte jomfru 1950 Professor Stenhammer DK/Spillefilm
I de lyse Nætter 1948 Manus DK/Spillefilm
Mens porten var lukket 1948 En fremmed Herre DK/Spillefilm
Sikken en Nat 1947 Peter Holm DK/Spillefilm
Op med lille Martha 1946 Per Fagernæs DK/Spillefilm
Far betaler 1946 Steffen Storm, forlovet med Else DK/Spillefilm
Bedstemor gaar amok 1944 Adam Larsen, Bettys barnebarn DK/Spillefilm
Lev Livet let 1944 Medvirkende DK/Spillefilm
Mine kære Koner 1943 Løjtnant Dalby, Irenes nye mand DK/Spillefilm
Hans Onsdags-Veninde 1943 Slagter Andersen DK/Spillefilm
Far skal giftes 1941 Professor Jacob Jensen DK/Spillefilm
Saa gik 1941 1941 Medvirkende Dokumentariske optagelser
En Mand af betydning 1941 Christensen, Vicevært DK/Spillefilm
Tobiasnætter 1941 Hovmesteren Philip DK/Spillefilm
En Forbryder 1941 Knud Alsbeck, kontorassistent DK/Spillefilm
Tante Cramers Testamente 1941 Sørensen, lagerist DK/Spillefilm
En ganske almindelig Pige 1940 Bogholder Thomsen DK/Spillefilm
Som De ikke kender dem 1940 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Pas paa Svinget i Solby 1940 Automobilforhandler DK/Spillefilm
Pinocchio 1940 Geppetto (1978-vers.) U/Spillefilm
Sommerglæder 1940 Manufakturhandler Rist DK/Spillefilm
Komtessen paa Steenholt 1939 Medvirkende DK/Spillefilm
En lille Tilfældighed 1939 Medvirkende DK/Spillefilm