Judy Gringer

Skuespillerinde. Født 23/1 1941.

Elev på Det kgl. Teaters balletskole fra 1950-55. Blev som 16-årig engageret til Stig Lommers ABC-Teater, hvor hun i 1958 fik stor succes med sketchen "Babs og Nutte" sammen med Dirch Passer, hvem hun privat dannede par med i en årrække. Fra 1964 freelance skuespiller ved diverse teatre og tv-teatret.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Judy Gringer er en af dansk films morsomste komedienner. På film, på scenen og i bladene blev hun i slutningen af 1950'erne lanceret som det, man dengang kaldte en sex-bombe. Men hun føjede et fint talent for komediens og farcens timing til det attraktive ydre. Det kræver begavelse at spille dum blondine, og ingen herhjemme har gjort det sødere og sjovere, med så fin en balance mellem ironisering og solidaritet.

I 1958 - dagen efter hun fyldte 17 - fik hun sin egentlige filmdebut i Gabriel Axels og Johannes Allens spøjse blanding af eventyr-komedie og social satire, "Guld og grønne skove". Gabriel Axel havde opdaget hende i en revy og skaffet hende en toårig kontrakt med Nordisk Film. Man havde " Ballettens børn". I "Guld og grønne skove" har hun kun en lille rolle som den ene af Karl Steggers tre døtre, der er romantisk involverede med tre brødre på naboøen, som man ellers ligger i strid med. Hanne Ribens og Hanne Winther-Jørgensen er søstrene, men Judy Gringer stjæler billedet. Da filmen senere kom op i Tyskland som "Goldene Berge", dominerede hendes velproportionerede, barmfagre ydre det tyske reklamemateriale, så man skulle tro, hun havde en stor hovedrolle.

Efter hun 1957 havde fået et gennembrud på ABC-Teatret med sketchen "Babs og Nutte" i samspil med Dirch Passer, er hun med i yderligere fem film i 1958, og ikke kun hos Nordisk. En større rolle fik hun i Erik Ballings charmerende "Poeten og Lillemor" (1959), hvor hun er den skønne Lise, som den generte bager Dirch Passer får til sidst. Som erotisk komedienne er hun langt mere frimodig end almindeligt i datiden - et frisk pust i en lummer tid.

I Gabriels Axel udgave af den populære scene-farce "Oscar" (1962) er hendes rolle som stuepige ikke stor, men hun er mere underholdende end både Birgitte Reimer, Lone Hertz og Ghita Nørby. Ellers ses hun i 1962 utraditionelt i det kulørte ugebladsmelodrama "Drømmen om det hvide slot" som den onde og intrigante Birgitte Federspiels ikke alt for kloge datter, der manipuleres af moderen og til sidst begår et trafikdrab. Her er de komiske strenge hurtigt opbrugt, og så trives hun ikke godt med rollen.

Men hun får meget ud af mindre roller, f.eks. pigen, som Ebbe Langberg lader vente ved alteret i "Peters baby" (1961) eller den letlevende dame, der i "Hvis lille pige er du?" (1963) er hyret til at kompromittere den unge skibsreder, men er for dum til at blive i rollen. En central rolle har hun i 1964 i en af Sven Methlings bedste film, kriminalkomedien "Fem mand og Rosa". Her er hun plattenslageren Smukke-Arnes kvikke kæreste Rosa, der eksekverer det bagvendte kup, historiens fem mænd arrangerer fra deres hospitalssenge.

Knud Leif Thomsen bruger hende traditionelt i den ellers utraditionelle satire "Selvmordsskolen" (1964), men i det moraliserende og stærkt omdiskuterede drama "Gift" (1966) drejer han hendes type i retning af det rørende. Hendes naive, alt for tillidsfulde stuepige, der både udnyttes af den ældre og den yngre generation, er faktisk en af de mere troværdige personer i den meget konstruerede historie. Og Thomsen lader hende igen, med mindre effekt, spille på det rørende i den moderne sædekomedie "Sådan er de alle" (1968).

I 1969 er hun fransk sangerinde i Kirsten Stenbæks utraditionelle musikalske komedie "Den gale dansker" - en rolle, hun høstede ros for hos de fleste anmeldere. Stenbæk bruger hende igen i "Lenin, din gavtyv" (1972), hvor hun i højere grad er på slap line.

I takt med folkekomediens svanesang i 1970'erne svinder Judy Gringers rolle i dansk film ind. Hun gør delvis bølgen af sex-film med og ses i både sengekant- og stjernetegnshistorier. Hun er dog betydeligt mere påklædt end de fleste andre kvindelige medvirkende og ser i øvrigt ud til at kede sig. De sidste større roller har hun i de platte farcer "Julefrokosten" (1976) og "Firmaskovturen" (1978). Herefter bliver det kun til små filmroller i ny og næ. Hun ses i Per Flys filmskole-afgangsfilm "Værelse 17" (1993), og i 1997 var hun passager i et afsnit 2 af tv-serien "Taxa" (1997-99). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]