Skuespillerinde, teaterchef. Født 25/3 1934. Mor til skuespiller Peter Mygind.
Hun er oprindelig uddannet som tresproglig korrespondent, men startede allerede i begyndelsen af 50'erne sin teaterkarriere med at spille revy. Op gennem 60'erne optrådte hun på forskellige scener og engagerede sig især i børneteater. Mange vil huske hende fra tv-serien "Sonja fra Saxogade" (1969), hvor hun spillede enlig mor til tre børn. Siden 1970 har Jytte Abildstrøms Teater holdt til i Riddersalen på Frederiksberg, hvor det er blevet til langt over 100 forestillinger for børn og voksne. Hun er kendt for sit store engagement i økologi.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Hun har været en teaterinstitution gennem snart 30 år fulde af fantasigøgl og ustyrlig komik - men på film som oftest en udpræget sidefigur, kun set i glimt med et par replikker. Hvilket har ændret sig med det nye årtusind: i ungdomsgyseren "Dykkerne" (2000) får hun en større birolle som randfiguren fru Randskov med de telepatiske evner, og i 2001 kom endelig et filmfolkeligt gennembrud som den elskelige og eventyrlystne farmor i Wikke & Rasmussens musikalske familiefilms-succes "Flyvende farmor".
Det klovne-barokke dyrker hun ofte lige så radikalt foran filmkameraet som på scenen, f. eks. som højst uheldig ungpige eller grotesk pebermø. Hun startede med en enkelt scene i Birgitte Reimer-filmen "Vi som går stjernevejen" (1956), hvor hun aspirerer til en revyrolle med en håbløs Carmen-sang. Så var tonen lagt for et galleri af groteske kvindeskabninger, som giver folkekomedien et velkomment pift af det vilde og skrupskøre. I "Far laver sovsen" (1967) er hun den pudsigt-pedantiske gymnastiklærerinde, og i "Den forsvundne fuldmægtig" (1971) den nyfigne sekretær i forsvarsministeriet, frk. Liljenfeldt - ikke nogen lilje, men med et sjovt og sælsomt kropssprog. Det er dog først i Wikke & Rasmussens "Hannibal & Jerry" (1997), at hun som ungdommelig mormor (stadig en lille rolle) falder helt naturligt ind i et filmunivers, der er lige så bevidst crazy-komisk som hun selv.
En prøve på hendes teaterstil er bevaret i "Kameldamen" (1969), en revy på Bristol Music Center af Jytte Hauch-Fausbøll, filmet i reportageform. Her er hendes medspiller Jesper Klein. Filmen blev godt modtaget af anmelderne. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Genopdagelsen | 2019 | Stemme | DK/Dokumentarfilm |
Cykelmyggens far | 2016 | Medvirkende | Tv-dokumentar |
Der var engang en dreng - som fik en lillesøster med vinger | 2006 | Pandekagepige | DK/Spillefilm |
Flyvende farmor | 2001 | Farmor | DK/Spillefilm |
Prop & Berta | 2001 | Ældre dame | DK/Spillefilm |
Hundehotellet | 2000 | Stemme | U/Spillefilm |
Dykkerne | 2000 | Fru Randskov | DK/Spillefilm |
Hannibal & Jerry | 1997 | Mormor | DK/Spillefilm |
Jungledyret | 1993 | Stemme | DK/Spillefilm |
Stofskifte | 1990 | Medvirkende | DK/Eksperimentalfilm |
Det usynlige pattebarn | 1982 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Sonjas jul | 1982 | Norma, Sonjas mor | Tv-film |
Felix | 1982 | Damen fra Kattens Værn | DK/Spillefilm |
Styrmand Karlsens flammer | 1979 | Medvirkende | Tv-film |
Der blev mit hjerte barn | 1979 | Medvirkende | DK/Dokumentarfilm |
Vumserne og juleforberedelserne | 1975 | Medvirkende | Tv-serie |
Fra poetens pen | 1974 | Medvirkende | Tv-film |
Mafiaen - det er osse mig | 1974 | Don Luigis datter | DK/Spillefilm |
Prins Piwi | 1974 | Dame blandt tilskuerne | DK/Spillefilm |
Askepot | 1973 | Medvirkende | Tv-film |
Høgejomfruen | 1973 | Medvirkende | Tv-film |
Hashtræet | 1973 | Frk. Jensen | Tv-film |
Tintin og hajsøen | 1972 | Bianca Castafiore | U/Spillefilm |
Livsens ondskab | 1972 | Borgmesterinden | Tv-serie |
Mor, jeg har patienter | 1972 | Klinikdame | DK/Spillefilm |
Bennys badekar | 1971 | Dagny | DK/Kort fiktion |
Den forsvundne fuldmægtig | 1971 | Frk. Liljenfeldt | DK/Spillefilm |
Revolutionen i vandkanten | 1971 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
Svend, Knud og Valdemar | 1970 | Instruktion, Frk. Laila Stjernholm | Tv-film |
Ikke et ord om Harald | 1970 | Yvonne | Tv-film |
Snedronningen | 1970 | Stemme | Tv-film |
Sonja på Bornholm | 1969 | Norma, Sonjas mor | Tv-serie |
Toppen og bolden | 1969 | Stemme | DK/Kort fiktion |
Kirsebærhaven | 1969 | Medvirkende | Tv-film |
Kameldamen | 1969 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
Sonja | 1968 | Norma | Tv-serie |
Københavnerliv | 1968 | Medvirkende | Tv-serie |
Cirkusrevyen 67 | 1967 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
Thomas er fredløs | 1967 | Moren | DK/Spillefilm |
Kærligheden varer længst | 1967 | Medvirkende | DK/Eksperimentalfilm |
Far laver sovsen | 1967 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
Mig og min lillebror | 1967 | Dame i billetsalg, Informationsdame | DK/Spillefilm |
Soyas tagsten | 1966 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
Min søsters børn | 1966 | Togrejsende | DK/Spillefilm |
Sytten | 1965 | Frk. Steinkop | DK/Spillefilm |
Hold da helt ferie | 1965 | Campist-dame | DK/Spillefilm |
5 mand og Rosa | 1964 | Aurora, Gamtoft's datter | DK/Spillefilm |
Sommer i Tyrol | 1964 | Krogæst, cyklist | DK/Spillefilm |
Don Olsen kommer til byen | 1964 | Fru Sørensen | DK/Spillefilm |
Soldaterkammerater på efterårsmanøvre | 1961 | Ruth - Salems assistent | DK/Spillefilm |
Forelsket i København | 1960 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
Poeten og Lillemor | 1959 | Nabokone i opgangen | DK/Spillefilm |
De sjove år | 1959 | Studerende | DK/Spillefilm |
Helle for Helene | 1959 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
Vi som går stjernevejen | 1956 | Medvirkende | DK/Spillefilm |