Kirsten Walther

Skuespiller. Født 31/8 1933, død 19/2 1987 - 53 år gammel. Gift med tv-producer og instruktør Palle Wolfsberg.

Debuterede i Studenterrevyen 1953 og uddannede sig 1953-56 på Privatteatrenes elevskole.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Erik Balling nævnte ofte hendes død som begrundelse for, at han ikke ville lave flere Olsen-bande-film. Og der er da også noget formidabelt og aldeles uerstatteligt over hende: hun er det fjerde bandemedlem, der med sin urokkelige antilogik, afsindige snusfornuft og konsekvent rendyrkede småborgerlighed ene kvinde skaber kønsbalance i seriens mandsdominerede univers. Den kønslige uligevægt ryster aldrig hendes selvsikkerhed: hendes tro på sig selv og sin verdensordens dybe berettigelse overgår selv Egons. Som rappenskralde er hun blottet for giftighed og beregning og kæmper med rene midler og åbne kort (" DÉT siger jeg dig, Egon") for sin idealtilværelse af hjemlig hygge og properhed.

Det sødmefuldt sexede ligger som en forsonende klangbund i hendes på én gang storblomstret parodiske og solidariske kvindeportræt. Og Kirsten Walther varierer sin specialitet: den dumme (men på bunden feminint kloge) sexbombe, i en anden Balling-serie, "Huset på Christianshavn" (1970-77), hvor hendes slagfærdige Karla slår de lokal-erotiske gnister.

Hendes særlige skingert-drævende, københavnske dialekt og let forsinkede timing (men er hun nu så dum?) er faste ingredienser i dullerollen, men hun viste et mere sofistikeret vid i tvs første lørdagssatire-serie "Hov-Hov", der startede i 1968. Her var hun f. eks. kostelig som Jacqueline Onassis.

Filmkarrieren inden Yvonne er derimod ret beskeden. Hun har allerede Yvonne-diktion i en mini-rolle som studine i "De sjove år" (1959) og ses derefter i en større birolle som Jens Østerholms lærerkollega og kæreste i den gammeldags problemfilm "Ullabella" (1961), hvor den 14-årige debutant Gitte Hænning tiltrak sig det meste af opmærksomheden.

Op gennem 1960'erne får hun stadig ikke hovedroller, men markerer sig alligvel som en af dansk film mere erotiske kvindefremstillere, f. eks. som naboersken i "Far laver sovsen" (1967), gift med Karl Stegger, der forsømmer hende på det skammeligste. Og hun er som skabt til en syngepigerolle i Bakkefilmen "I den grønne skov" (1968).

Samme år ses hun i den første Olsen-bande-film og hendes arbejde her overskygger hendes øvrige filmkarriere, så meget mere som hun ellers mest medvirker i mislykkede film. Hun er ikke til megen nytte som socialrådgiver i den karikeret socialrealistiske "Det er er nat med Fru Knudsen" (1971), og hendes Fru Ketty Gyldenkål i "Familien Gyldenkål"-serien er uinspireret genbrug af Yvonne-figuren. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]