Mette Knudsen

Instruktør, manuskriptforfatter. Født 2. oktober 1943 (Mette Louise Knudsen).

Efter endt studentereksamen i 1962 og en uddannelse som tre-sproglig korrespondent arbejdede Mette Knudsen som korrespondent på Den Franske Ambassade i Paris 1964-67 og en overgang også som mannequin. Hjemme i Danmark fortsatte korrespondentarbejdet, men nu ved Det Danske Filmmuseum, mens hun læste til cand. mag. i fransk og filmvidenskab ved Københavns Universitet.

Filmkarrieren begyndte som skuespiller i Christian Braad Thomsens spillefilmdebut "Kære Irene", men hun fandt hurtigt ud af, at det var som instruktør og manuskriptforfatter hun ville manifestere sig. Oprettelsen af Filminstituttets Workshop i 1970 gjorde det muligt for amatører at komme til at lave film, og Mette Knudsens første film "Fremmed" fra 1971 er produceret i dette regi. Året efter fulgte endnu en debatfilm fra Workshoppen, denne gang med kvinderne i centrum: "Kvinden og fællesmarkedet". Filmen er instrueret sammen med Mette Bauer, Li Vilstrup og Dola Bonfils og er fotograferet af Vibeke Winding, og dette var starten på mange samarbejder med andre filmkvinder om kvindepolitiske emner.

Mette Knudsens store folkelige gennembrud kom i 1975 med spillefilmen "Ta' det som en mand, frue". Et filmhold bestående udelukkende af kvinder stod bag filmen, der var produceret af produktionskollektivet Røde Søster. Filmen handler om den midaldrende Ellen Rasmussen (Tove Maës), som i et drømmesyn oplever en verden, hvor kønsfordelingen er omvendt, og kvinderne blandt andet bestiller call-boys til en sjov aften i byen med mandestrip. På trods af et par forbeholdne anmeldelser gik filmen for udsolgte huse i fire måneder i premierebiografen og fik tillige stor international udbredelse. Den vakte voldsom furore, modtog priser på internationale filmfestivaler i Berlin og London og blev efterfølgende vist på 25 forskellige festivaler over hele verden, bl.a. i Japan og USA. I Tyskland slog den alle rekorder ved at være i udlejning i 30 år. Filmen modtog PH-prisen.

Herefter fulgte to tv-film i 1978 og 1983: "Er det løgn hva' jeg si'r?" om kvinders manglende involvering i politik og "Bank under bordet" om hustruvold. I dokumentarfilmen "Tjenestepiger" (1984) skildres kvindernes arbejdsplads i hjemmet i et historisk perspektiv, og året efter kom "Rødstrømperne" - en kavalkade af kvindefilm", som er en historisk kompilationsfilm med den præmis fra SFC's filmkonsulenter, at historien om rødstrømperne skulle fortælles udelukkende af klip fra 1970'ernes kvindefilm. I 1990 kom endnu en historisk dokumentarfilm "Frihed Lighed Stemmeret" om kampen for kvinders stemmeret i 1915.

I 1975-78 var Mette Knudsen sideløbende med filmkarrieren ansat som filmkonsulent på Danmarks Radio, men blev afskediget af kønspolitiske årsager, idet hun førte en indædt kamp for at skaffe film af og om kvinder til tv-visning. Statens Filmcentral ansatte hende som programredaktør 1985-89.

Den korte fiktionsfilm "Lasse, Lasse lille" (1993) behandler den enlige udearbejdende mors problemer, og i Mette Knudsens følgende spillefilm "Skat, det er din tur" fra 1997 er vi tilbage i kønsrolledebatten med Søs Egelind som den frustrerede udearbejdende mor.

I 00'erne fulgte en række dokumentarfilm om kvindeskæbner og kvindekamp. "Grevindens døtre" (2001) om tilblivelsen af Grevinde Danner Stiftelsen, "Afrika i Aalborg" (2002) om to afrikanske kvinder i Aalborg og "Den hemmelige smerte" (2006) om omskæring af afrikanske kvinder og de psykiske mén, det fører med sig. Amnesty International & Salam DK tildelte Mette Knudsen deres 'Menneskerettigheds Pris' for filmen.

Udover sit virke som instruktør og manuskriptforfatter har Mette Knudsen haft adskillige tillidshverv. Blandt andet har hun været bestyrelsesmedlem i Statens Filmcentral (1982-86), forkvinde for Statens Filmcentrals Repræsentantskab, bestyrelsesmedlem i Danske Filminstruktører (1993-96 og 1998-2000) og Filmhøjskolen i Ebeltoft (1996-2002). Hun har også modtaget Kunstfondens Arbejdslegat i 2001 og grundlagt den danske afdeling af WIFT (Women in Film & Television) i 1999 sammen med Vibeke Gad. WIFT/dk udgav i 2004 Knudsen og Jane Rowleys rapport "Køn & Arbejde i Film & TV 1992 - 2002".

Mette Knudsen har gennem hele sin karriere beskæftiget sig med kvindepolitiske emner og kønsproblematiker, og hun valgte helt bevidst filmmediet ud fra: "... et ønske om at arbejde på at ændre kvindernes stilling i vores samfund og ændre holdningen til kvinder, og kvinder og mænds forhold, og det egner filmmediet sig utrolig godt til, fordi det har en langt stærkere følelsesmæssig appel end det skrevne ord". Hele karrieren har stået i kvindernes tegn, både foran og bag kameraet, og hun har med befriende humor sat sit præg på kvindernes stilling i fortidens og nutidens samfund. Selv opsummerer hun det således: "Min drivkraft og vision har været, at der til generationerne efter mig i hvert fald skulle ligge nogle film med udgangspunkt i kvinders vilkår, således at de ikke i lighed med mig selv og min generation skulle opleve, at der film- og billedmæssigt fandtes 'sorte huller'. I al beskedenhed er der ikke andre, der i den grad på film har skabt et kunstnerisk billede af den kvindelige eksistens i Danmark".