Tomas Villum Jensen

Skuespiller, instruktør. Født 12/4 1971.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Kort efter studentereksamen fik han hovedroller i to af de tidlige 1990'eres mest bemærkede film, "Drengene fra Sankt Petri" (1991) og "Det forsømte forår" (1993).

En stærk start, der ikke siden er blevet fulgt af hovedroller. Men Tomas Villum Jensen har støt og roligt udvidet sine kompetence, så han sideløbende med sin skuespillerkarriere nu også arbejder som instruktør. Og som birolleskuespiller har han vist større alsidighed end gennembrudsrollerne lod ane.

I Søren Kragh-Jacobsens Besættelsestidsfilm "Drengene fra Sankt Petri" har han en central rolle som præstesønnen Lars, der sammen med sin bror Gunnar danner kernen i drenge-modstandsgruppen Churchill-klubben. Lyshåret og blåøjet er han den impulsive oprører sat over for Morten Buch Jørgensens mere modne Gunnar. Han er også den eneste af drengene med en kærlighedshistorie.

Villum Jensen har både det følsomme, det spontane og det robuste til rollen, mens han som den kuede skoleelev Ellerstrøm i "Det forsømte forår" nødvendigvis mest må spille på en hudløs offer-sensitivitet, hvilket han gør med stor overbevisning. Efter en større rolle i tv-filmen "Gigolo" (1993) er han den handlesvage, forførte student i Jonas Cornells og Klaus Rifbjergs "Skyernes skygge rammer mig" (1996) og fremtræder igen som et meget dansk og blødt uskyldsvæsen.

Men han rummer mere end den pæne, blonde yngling. Som Line Kruses mekanikerbror i filmskoleafgangsfilmen "Sort hjerte" (1995) viser han en uventet farlighed og råstyrke. Han er den hjemvendte Bosnien-soldat med livsfarligt nervesammenbrud i Ole Roos' tv-film "Majoren" (1998), en intens præstation på grænsen til det overspillede. Og hans renskurede image plettes yderligere af hans gangsterhåndlanger-kok i "I Kina spiser de hunde" (1999), der - tyranniseret af Kim Bodnias chef - gør en komisk sølle figur i selskab med kokke-kollegaen Nikolaj Lie Kaas (deres faste replik "Vi er bare kokke" blev lidt af et mundheld.)

Og i farcen "Grev Axel" (2001) kaster han sig, stærkt maskeret, ud i veloplagt karikatur som en grotesk underdanig bonde. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]