De fleste vil opfatte det som en bonus at blive sendt et par dage til Côte d'Azur for at løse en rutinesag, men for den retskafne, ekstremt selvkontrollerende og lettere kedelige advokat Michael Helge er det nærmest en straf. Sol, sand & saltvand er ikke ting, der figurerer på hans top ti liste. Opgaven er umiddelbart en simpel skilsmissesag, men så snart Michael Helge sætter sine fødder på fransk jord, går alt galt. Han bliver franarret 10 mio. kr. af firmaets penge, og pludselig ser fremtiden knap så lys ud. Heldigvis møder han sin gamle ven, den letlevende gambler Theo, og sammen får de på ægte James Bond-manér lagt en plan for at få alle pengene tilbage...
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.