Waage Sandø

Skuespiller. Født 8/5 1943.

Uddannet på Privatteatrenes Elevskole 1964-66. Teaterkarrieren har overvejende udspillet sig omkring lederstillinger, bl.a. for Svalegangen i Århus 1970-75, direktør for Odense Teater 1977-85 og siden 2001 som chef for Det Danske Teater. I 90'erne var han dog fast knyttet til Det kgl. Teater som skuespiller.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Et af Waage Sandøs vigtigste trumkort som film- og tv-skuespiller er en evne til at illudere 100 procent som normaldansker, uden skygge af skuespillerfalbelader eller demonstrativ "følsomhed".

Han kan udstråle naturlig massiv virilitet med et skær af noget borgerligt og sat. I sin Bodilbelønnede rolle som faderen i Nils Malmros' "Kærlighedens smerte" (1992) rammer han uhyre præcist en piberygende, velmenende ufølsomhed, der balancerer subtilt på kanten af det udleverende, men aldrig tipper over.
I en sådan rolle viser han, hvor unødvendigt det er for den gode filmskuespiller at 'projicere'. Kameraet 'projicerer' for ham. Men med dårligere personinstruktører og i mindre egnede roller arbejder Sandø af og til rigeligt for sagen.

Det sker dog ikke i hans første større rolle som Karina Skands musiklærer Moritzen i Morten Arnfreds "Himmel og helvede" (1988), hvor han igen både rummer det sympatiske og det følelseshæmmede i sit portræt af en lærer på gale, erotiske veje. En intens, ægte sensitiv præstation.

Derefter fik han småroller, indtil han i tv-serien "Landsbyen" (1991) igen viser sin hverdagsautencitet som tandlægen Johannes, der opgiver sin praksis og flytter ind hos Kirsten Rolffes' Ingeborg. Han er fabrikant i Gustav Wied-filmen "Sort høst" (1993); konsul i Carl Nielsen-historien "Min fynske barndom" (1994); og overlæge i den farce-absurde ægteskabserie "Flemming og Berit" (1994).

Han har det ydre format til faderrollen i Jon Bang Carlsens "Carmen og Babyface" (1995) - en bohème og bon vivant, men tyndt karakteriseret. Tilsvarende giver han den langt større rolle som faderen i Lise Nørgaard-historien "Kun en pige" (1995) tyngde, men presser sig til tider ud i et lidt udvendigt spil. I "Taxa" (1997-99) leverer han overraskelsesmomentet ved - som Krone-Taxas formand Preben - at kradse af allerede i første afsnit for at efterlade sig en gæld på 400.000 kr.

Til gengæld er han soliditeten selv som vicekriminalkommissæren IP i tv-serien "Rejseholdet" (2000-01), den af hans senere roller, hvor han udstråler den mest sympatiske autoritet og er naturligst på hjemmebane. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]