Rigshospitalets fødeafdeling blandt kvinder, der er indlagt til observation på grund af komplikationer ved svangerskabet. I denne situation opstår der et fællesskab mellem kvinderne uanset forskelle i alder, psyke og social baggrund. Historien koncentrerer sig især om børnehavelærerinden Marie, der venter barn med en grønlandsk musiker.
Dea Trier Mørchs roman "Vinterbørn" var en af de største læsersucceser i mange år. Astrid Henning-Jensen fik tilsvarende publikumssucces med filmatiseringen, der blev lidt af et come-back for hende. Af bogens store persongalleri havde hun valgt at samle sig om de vigtigste af kvindeskæbnerne. Rigshospitalets gamle fødeafdeling på Tagensvej i København var netop flyttet, så filmoptagelserne kunne foregå i de endnu intakte lokaler dér. Anmelderne konstaterede, at filmen pænt fulgte bogens handling, men savnede bogens politiske engagement.
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.