Børn og unge kommunikerer i levende billeder, hvad end de snapper, instagrammer eller vlogger på YouTube. Videoerne er vinklet og skåret som filmiske fortællinger og mere eller mindre bevidst efter klassiske dramaturgiske principper. Trods det, kan det være svært at blive klog på genrerne på nettet, hvor iscenesættelsen af hverdagslivet driller vores dømmekraft.
I Filminstituttets nye undervisningsmateriale ’Film og sociale medier – mellem virkelighed og virkemidler’ skal unge arbejde kritisk med de flygtige medier. Materialet tager udgangspunkt i nogle af de største videodelingsplatforme, YouTube, Instagram og Snapchat, og stiller skarpt på indholdet gennem filmanalyse.
Målet er at styrke elevernes filmfaglige kompetencer og kritiske blik på sociale medier.
Katte skaber følgere
For nogle er det bras, for andre indiefilm. De populæreste videoer ser enkle og uprofessionelle ud. Papegøjer, der kan rappe, topper på Snapchat, mens katte får millioner af likes på YouTube og Instagram.
Superstjernen Taylor Swift har specialiseret sig i ultrakorte kattevideoer og når med sine 112 millioner følgere ud til et kæmpe publikum af yngre instagrammere. Videoerne er en hårfin balance mellem fiktion og virkelighed, offentlig og privat. Katte iscenesættes som hovedkarakterer, filmet på mobilen i et identifikationsskabende point of view – og med soveværelset som symbolsk location: backstage. Handlingen er sjov, personlig og autentisk, men netop også iscenesat som sådan. Det kræver både film- og kommunikationskompetence at kunne afkode.
Ved første blik er kattevideoerne helt uskyldige. Imidlertid har Swift som influencer præget den politiske tidsånd ad flere omgange; den såkaldte ”Taylor Swift-effekt”, der kan flytte utallige vælgere i USA og endda truer præsidentembedet.
Når sangeren afslører det hverdagslige, er der tale om et udbredt motiv på sociale medier. En slags fingeret autenticitet, der har til hensigt at signalere noget genkendeligt for seerne, så de bliver tilbøjelig til at følge. Men intet er tilfældigt på superstjerners Instagram-profiler. Det vigtigste her er at få likes, visninger og følgere. Som seer møder man altså en drilagtig blanding af film og kommunikation – og ikke bare charmerende katte.
Fra nyhedshistorier til storytelling
Ifølge DR’s medierapport 2018 fravælger unge traditionel nyhedsformidling, når det gælder tv og aviser. Flere nyheder leveres digitalt, og brugerne forholder sig sjældent til mere end billeder og overskrifter. Samtidig presses nyhedskonkurrencen af fake news og videoer, der slet ikke har med nyheder at gøre.
Store mediehuse er derfor rykket på de nye visuelle platforme, bl.a. The New York Times, norske VG og DR. En interessant udvikling, da nyhedsformidlingen i den bevægelse bliver farvet af det filmiske.
På Snapchat eksperimenterer journalisterne med story-formatet. En story gør det muligt at sammensætte snaps, fx til en videobåren ”nyhedsavis”. I et eksempel fra The New York Times ser man Facebook-stifteren, Mark Zuckerberg, i retten i halvnær beskæring. Billedet panorerer i frøperspektiv, suppleret af en tekst, der understreger hovedpersonens magtarrogance med citatet: ”No, Facebook didn’t technically sell data. It gave it away free”. Og specielt underlægningsmusikken i snappen nærmer sig det fiktive med suspense.
Foto: New York Times / Snap Inc.
Er det objektiv journalistisk formidling, spændingsfilm – eller et sted midtimellem?
Genrerne skrider på sociale medier, hvor selv journalistikken benytter sig af det virkningsfulde filmsprog. Professionelle nyheder er næppe fiktionaliserede med skumle hensigter, men de kommer faretruende tæt på i jagten på målgruppen. Derfor er det afgørende, at børn og unge kan skelne de filmiske virkemidler fra det faktuelle.
Snap it, don’t tell it!
Filmmængden vokser med 300 timer i minuttet på YouTube og over tre milliarder daglige klip på Snapchat. Bag indholdet står to milliarder brugere på YouTube, en milliard på Instagram og næsten 200 millioner unge snappere. Et gigantisk filmpublikum, hvis man tænker i seertal.
VHS-filter. Foto: Indigo Development and Entertainment Arts / Snap Inc.
Det gør Snapchat, som for nylig lancerede sin egen streamingservice, ’Snapchat Originals’, med korte serier. Serierne er kun tilgængelige på tjenesten og produceret til smartphoneformatet, så de altid er ved hånden. Med teknologien får man flere muligheder for at interagere med fortællingen. Fx i gyseren ’VHS’, hvor man udløser filtre og linser, man kan dele, jo mere man ser af franchisen. Et andet eksempel er krimiserien ’Class of Lies’, hvor man kan undersøge scener og gerningssteder via augmented reality. Interaktive elementer er en fast del af filmuniverset på Snapchat, hvor samtlige serier benytter sig af unges multimodale kommunikationsform: levende billeder, tekst, lyd, tegn og emojis.
Filmverdenen i en verden af film
Inspirationen er gensidig mellem sociale medier og film. Både spillefilm og tv-serier bruger sociale medier tematisk og som fortællegreb. Heriblandt den amerikanske thriller ’Searching’ fra 2018, der er fortalt igennem skærmene, der omgiver os, og den danskproducerede ’Doggystyle’, som blev DR’s mest populære ungdomsserie sidste år. ’Doggystyle’ lader snap-formatet være en del af fortællingen og er i sig selv en refleksion over filmmediet.
Toronto International Film Festival har kickstartet en Instagram-konkurrence de seneste tre år. Konceptet er platformens 60-sekundersklip og kendetegnende delemuligheder. Den nærmest haikuagtige fortælleform giver svære, men interessante benspænd for filmskaberne, men partnerskabet har – selvfølgelig – også et kommercielt sigte.
Filmverdenen vil fortsat blive udfordret af de nye formater, der fornyer sig konstant og revolutionerer vores liv og forhold til levende billeder. Dermed vil filmfagligheden kun blive vigtigere – særligt for børn og unges kritiske sans i en medieret, filmatiseret og nu fiktionaliseret virkelighed.
