Mange børn storforbruger både film, serier og digitale spil

ANALYSE. Danske børn og unge ser bådefilm og serier samt spiller ofte, viser nye tal fra Filminstituttets analyse 'Vidste du? – Om de 7-14-årige'. Rapporten afdækker aldersgruppens medievaner.

Film, serier og spil er i høj kurs hos danske børn og unge. Mere end halvdelen af de 7-14-årige ser mindst en film om ugen. Cirka halvdelen ser serier hver dag, og to ud af tre spiller hver dag. 

For en fjerdedel af de adspurgte gælder det, at de er storforbrugere i alle tre kategorier. De spiller og ser serier hver dag og ser mindst en film ugen.

Kontakt

Louise Haugstrup Jensen
Lanceringskonsulent
Tlf. +45 5125 5137
louisehj@dfi.dk

”Vi møder tit en lidt klichefyldte forestilling om, at der er tale om et enten-eller, hvor drengene mest gamer, og pigerne mest ser tv-serier. Men vores analyse viser, at helt så simpelt er det ikke. For en ret stor del af målgruppen er der i højere grad er tale om et både-og. De både spiller, ser serier og film virkeligt ofte”, fortæller lanceringskonsulent Louise Haugstrup Jensen, der har været med til at udarbejde analysen 'Vidste du? – Om de 7-14-årige'.

Drenge spiller oftere end piger, men pigerne spiller også tit. 80 % af drengene og 54 % af pigerne angiver, at de spiller hver dag. Dvs. at der er flere piger, der spiller hver dag, end piger, der ikke spiller hver dag.

Der er ikke ret meget forskel på, hvor meget drenge og piger ser film, men serier er lidt mere populære hos pigerne end drengene.

Undersøgelsen blev præsenteret for filmbranchen ved et arrangement på Filminstituttet den 20. august 2020.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Filminstituttet i samarbejde med analysebureauet YouGov i perioden 17. marts – 12. april 2020 og er baseret på mere end 1.600 online spørgeskemainterviews.

Videopræsentation