Erik Balling fik i den grad sat sit aftryk på dansk kultur i sidste halvdel af det forrige århundrede med Olsen-banden, tv-serierne "Huset på Christianshavn" og "Matador" og en lang række filmkomedier.
Fredag den 11. november udkommer filmredaktør ved Dagbladet Information Christian Monggaards store værk om instruktøren, "Balling – Hans liv og film".
På 456 sider fortæller Monggaard historien om de 39 spillefilm, det blev til fra 1952 til 1984, om Nordisk Film, som Balling arbejdede for i næsten 40 år, og om den danske filmverden i samme periode.
Til sammen udgør film og tv-serierne en krønike over det 20. århundredes Danmark: Kærlig og humoristisk, med blik for selvtilstrækkelighed, storhedsvanvid og jantelov –for klassekamp, kønskamp og generationskløfter – for hele den danske folkesjæl.
Bogen fortæller først og fremmest historien om en dybt professionel og meget privat mand med et humanistiske menneskesyn.
Her er lille eksempel fra bogen på en anekdote om en velkendt scene i en Olsen-bande-film:
Da stakkels Kjeld med nogen nervøsitet drister sig til at foreslå, at de afbestiller den tur til Mallorca, de slet ikke har råd til i Olsen-bandens sidste bedrifter, bliver Yvonne noget stram i betrækket og svarer med en af sine klassiske, halvgrådkvalte enetaler:
»Kjeld. Det siger jeg dig. Meget har du budt mig i alle disse år. Det har ved gud ikke været lutter lagkage og dans på roser, og det ved du også godt. Men det her, det byder du mig ikke. Se, der kommer et tidspunkt i en kvindes liv, hvor det ikke er nok for hende at være hustru og mor, hvor hun må blomstre og folde sig ud og være kvinde. Og det tidspunkt, det oplevede jeg jo allerede sidste år, og hvis jeg ikke snart oplever det igen, så bliver jeg frustreret. Og jeg kan godt love dig for, at det vil komme over dit hoved som en tyv om natten.«
»Kirsten var verdensmester i at lave om,« siger Morten Grunwald, der som Benny sad ved Kjelds side og lyttede med, når Yvonne foldede sig ud.
»Hun havde de der lange replikker, hvor vi bare sad og lyttede, og Poul Bundgaard hvislede, ’Olsen-banden indtalt af Kirsten Walther’. Og når hun så næsten var kommet igennem, kunne hun stoppe op og sige, ’gud nej, Balling, der sagde jeg vist noget forkert.’ ’Neeeej,’ skreg han så, ’det var genialt!’ Og så måtte vi have den en gang til. Men det var jo en del af hendes komiske talent. Der var ikke så langt fra Yvonne-karakteren til hendes egen karakter. Hun hentede det alt sammen i sig selv – og så fik den lige en tand ekstra. Det var en af Ballings store kvaliteter, hans måde at besætte rollerne på.«
"Balling – Hans liv og film" kan blandt andet købes i Filmhusets Film- & Boghandel i Gothersgade 55, Kbh, hvor den fås for 349 kr. til medlems-/introduktionspris i november (vejl. pris 399 kr.).
Ballings film
Se plakater og få et overblik over alle Ballings film i Nationalfilmografien (Se højre spalte), og læs om samtidens film i Dansk Filmhistorie, en illustreret oversigt over dansk films udvikling fra begyndelsen i 1890'erne til nu (Se nedenfor).
Mød Christian Monggaard og se Ballings første film
Mød Christian Monggaard i samtale med Jacob Wendt Jensen på Bogforum.
Lørdag den 12. november kl. 16 på Balkonscenen
Se Ballings"Vi arme syndere" i Filmhuset med introduktion af Christian Monggaard.
Cinemateket, onsdag den 16. november kl 18.30
Billetter og yderligere oplysninger
__________________________________________________________________________________
Erik Balling i filmhistorien
Kort om Erik Balling i følge den illustrerede Dansk Filmhistorie på Det Danske Filminstituts website:
50'erne
Erik Balling overtog filmen, "Vi arme syndere" (1952) som stod for en folkelig linje. I 1956 instruerede Balling de første danske live action-farvefilm, den romantiske komedie "Kispus" og grønlandsdramaet "Qivitoq". Begge film blev godt modtaget, og "Qivitoq" opnåede endda dansk films første Oscar-nominering, men måtte se sig slået af Fellinis "La Strada".
Læs mere om dansk filmhistorie i 50'erne
60'erne
Trods nybølge, avantgarde og nye tiltag kørte folkekomedie videre. Erik Balling instruerer tre film om Poeten og Lillemor fra 1959 til 1961. Sidst i perioden begyndte Ballings serie om Olsen-banden - den første film kom i 1968, men trådte først rigtig i karakter i 1970'erne.
Læs mere om dansk filmhistorie i 60'erne
70'erne
Folkekomedien får en ny opblomstring bl.a. i form af kup-filmene om Olsen-banden. Det var begyndt med "Olsen-banden" (1968) og "Olsen-banden på spanden" (1969) uden den helt store succes, men med "Olsen-banden i Jylland" (1971) fandt konceptet sin helt rigtige form, og op gennem 70'erne var serien (med i alt 13 film fra 1968 til 1981) befolkningens mest populære filmfornøjelse.
Læs mere om dansk filmhistorie i 70'erne
80'erne
Den folkelige film, der havde nået et højdepunkt med Olsen-banden serien, havde svært ved at finde fornyelse. Erik Balling kom med en sidste film, den succesrige komedie "Midt om natten" (1984) med Kim Larsen og Erik Clausen, hvor ungdomsoprør og slumstormere blev til folkekomedie med sange.
Læs mere om dansk filmhistorie i 80'erne