Efterkrigskrise: Nordisk Films nedtur
I 1920'erne fortsatte Nordisk Films nedgang, præget både af vanskelige økonomiske betingelser og af problemer med at finde en kunstnerisk profil, der ramte tidens smag.
Selskabets nye ledende instruktør var A.W. Sandberg, som stod for en række stort opsatte filmatiseringer af Dickens' romaner - Vor fælles Ven (1921), Store Forventninger (1922), David Copperfield (1922) og Lille Dorrit (1924).
A.W. Sandberg instruerede desuden Fra Piazza del Popolo (1925) efter den farverige danske romanklassiker og cirkusmelodramaet Klovnen (1926, som man allerede havde lavet i 1917 med Psilander), nu i en flot udgave med den berømte svenske stjerne Gösta Ekman. Filmene var respektabelt håndværk, men de slog ikke an i udlandet.
Det var i denne nedgangsperiode, at den unge Carl Th. Dreyer debuterede som instruktør.
Den store klassiker: Carl Th. Dreyer
Carl Th. Dreyer var som ung journalist kommet til filmen i 1912, blev mellemtekstforfatter og siden manuskriptkonsulent og klipper hos Nordisk Film.
Hans instruktørdebut, Præsidenten (1919), er et melodrama om en dommer, der skal dømme sin egen datter, som er født udenfor ægteskab, og som han svigtede. Den ambitiøse Blade af Satans Bog (1920) fortalte i fire historier fra fire historiske epoker om ondskaben. Hans mest berømmede danske stumfilm var Du skal ære din Hustru (1925), der undtagelsesvis fortalte om almindelige mennesker i et dansk samtidsmiljø. Dreyers høje kunstneriske ambition førte ham ind på en international karriere, og han lavede film i Sverige, Norge, Tyskland - bl.a. Michael (1924) efter Herman Bangs roman 'Mikaël' - samt Frankrig, hvor han skabte hovedværket La passion de Jeanne d'Arc (1928, Jeanne d'Arcs Lidelse og Død), der i intense, sjælegranskende nærbilleder fortalte om Jeannes rettergang og martyrium.
Han fortsatte med Vampyr (1932), en privat finansieret fransk-tysk lydfilm, der effektfuldt blandede horror-stoffet med drømmeagtig billedpoesi. I en årrække med opgivne projekter ernærede han sig igen som journalist. Først i 1940'erne fik han mulighed for igen at instruere, først dokumentarfilmen Mødrehjælpen (1942) derefter spillefilmen Vredens Dag (1943), et dystert og storladent drama om 1600-tallets hekseprocesser. Dreyer, der med sin kunstnerisk kompromisløse og ukommercielle filmkunst stod isoleret i det danske filmmiljø, fik i 1952 bevilling til Dagmar-biografen i København og lavede siden Ordet (1955) efter Kaj Munks skuespil om tro og genopstandelse, samt alderdomsværket Gertrud (1964), baseret på svenskeren Hjalmar Söderbergs skuespil fra 1900-tallets begyndelse om 'kødets lyst og sjælens ubodelige ensomhed'. I de sidste mange år af sit liv arbejdede Dreyer på en Jesus-film, Jesus fra Nazareth. Manuskriptet blev udarbejdet (og udgivet 1968), men aldrig realiseret.
Dreyer har med sin overbevisende psykologiske indsigt og sin bevidste stilistiske abstraktion status som en af filmkunstens største skikkelser.
Filmplakater
Komiske succeser: Palladium og Fy og Bi
I nedgangsperioden i 1920'erne fik Nordisk Film stærk konkurrence fra Palladium. Selskabet, der oprindelig var svensk, havde hentet instruktøren Lau Lauritzen Senior og skuespilleren Carl Schenstrøm hos Nordisk Film. Lauritzen satte den høje tynde Schenstrøm sammen med den korte, brede Harald Madsen og kaldte den komiske duo Fyrtaarnet og Bivognen, forkortet Fy og Bi.
Palladium blev danskejet fra 1922, og Fyrtaarnet og Bivognen blev det stærkeste aktiv i 20'ernes danske film med farcer som Film, Flirt og Forlovelse (1921), Sol, Sommer og Studiner (1922), Han, hun og Hamlet (1922) og Vester-Vov-Vov (1927). De fik også et stort internationalt publikum og blev især kendt i Tyskland (som Pat und Patachon), men også i England (som Long and Short) og i Østeuropa. Parret, der fortsatte efter lydfilmens gennembrud, blev en enkelt gang brugt i et mere ambitiøst projekt, Lauritzens Don Quixote (1926) efter Cervantes' roman, optaget i Spanien.
Tidlig animation: Storm P.'s tegnefilm
Det var også i denne periode dansk animationsfilm begyndte i det små. Multikunstneren Robert Storm Petersen lavede nogle korte tegnefilm, bl.a. 'Gaasetyven' (1920) og 'Peter og Ping Trylleri' (1922).
Biografloven af 1922
Forhold vedrørende film og biografer sorterede fra begyndelsen som andet markedsgøgl under politiet og justitsministeriet. I 1907 indførtes filmcensur, 1913 oprettedes Statens Filmcensur. 1922 fik Danmark sin første biograflov, som indførte hård beskatning (40%) på biografbilletter. Samtidig blev det såkaldte bevillingssystem slået fast. Adgangen til at drive biograf forudsatte en bevilling og var således underlagt myndighedernes kontrol. En biografbevilling blev ofte brugt som en slags kunstnerpension. Også filmselskaber kunne få adgang til at drive biograf (en såkaldt 'produktionsbevilling'). Systemet fortsatte i Biografloven af 1938 og var gældende indtil Filmloven af 1972.
Der blev i stumfilmtiden lavet ca. 1600 korte og lange fiktionsfilm og over 1000 dokumentariske film i Danmark, ca. 250 er bevaret.
Se også
Se mere om filmene