Ejner Federspiel

Skuespiller. Født 12/8 1896, død 24/11 1981 - 85 år gammel. Far til skuespillerinde Birgitte Federspiel.

Uddannet på elevskolen ved Det ny Teater. Havde i en periode engagement ved Odense og Aarhus Teater, men fra 1924 og 18 år frem var han på Betty Nansen Teatret, hvor han bla. kom til at spille én af sine betydeligste roller som Mikkel Borgen i Kaj Munks "Ordet".

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Med sit furede, lidt traurige åsyn, sin stive kropsholdning og sindige, jyske stemmeføring var Ejner Federspiel skræddersyet til roller som ældre mænd - og det var, mere eller mindre, hvad han spillede i henved 50 film fordelt over lige så mange år. Selv om hans roller oftest var små, er han er alligevel et ganske markant ansigt i dansk film. Melankolsk ser han ud, men han havde muntre trumfer oppe i ærmet!

Han fik først gang i filmkarrieren i 1940'erne med en række småroller. Blandt de mere interessante er hans bibliotekar i Bodil Ipsen-dramaet "Forellen" (1942); kriminalfilmen "Kriminalassistent Bloch" (1943), hvor han syg og dødsmærket indleder filmen med at gå ud i skoven og - måske! - skyde sig. Og han har en større rolle som dommer i samspil med Poul Reumert i det ufrivilligt absurde melodrama "De tre Skolekammerater" (1943).

Efter at have spillet en række rektorer, præster og andre øvrighedspersoner - samt den døende godsejer i "De røde heste" (1950) - fik han en af sine bedste roller som den indremissionske skrædder i Carl Th. Dreyers "Ordet" (1955). Her overrasker han ved ubesværet at spille op på niveau med modstanderen, Henrik Malbergs imposante grundtvigianske Mikkel Borgen: Federspiels skrædder forener det sagtmodige med det skarpe.

Han er velplaceret som Ebbe Rodes stive tjener-kollega i "Harry og kammertjeneren" (1961); som Yvonne Ingdals gamle, småbitre far er han en af de mere fokuserede figurer i Rifbjerg/Kjærulff-Schmidts episodiske "Historien om Barbara" (1967); og han lægger en højst effektfuld jordbeskidt maske som aldrende fårehyrde i Blicher-filmen "Præsten i Vejlby" (1972).

I de sidste ti år af sin karrieren får Federspiel overraskende nyt liv som komisk skuespiller. Instruktøren Erik Balling finder perfekte småroller til ham i flere af Olsen-banden-filmene, hvor han giver let karikerede og en anelse præ-senile gammelmandsportrætter: farce-sammenhængen gør hans slæbende diktion og langsomme opfattelsesevne morsom.

Sjovest er han i Olsen-banden går amok (1973), som den gamle købmand, der ikke blot har ansat Kjeld og Benny i sin forretning, men også må lide den tort, at hans datter - spillet af hans datter i det virkelige liv, Birgitte Federspiel - er hovedløst forelsket i Benny. Det er da også med rablende skadefryd, at han tager banden på fersk gerning med fingrene i pengeskabet. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Ejner Federspiel fik i 1945 bevillingen til Bellevue Teatret i Klampenborg og var biografdirektør dér indtil 1975, hvor biografen lukkede