enda
Person

Susanne Bier

(1960 – )

Filminstruktør. Født 15/4 1960. Efter arkitekturstudier i henholdsvis Jerusalem og London blev Susanne Bier uddannet på Den Danske Filmskoles instruktørlinje i 1987.

Biers spillefilmdebut, den svensk-danske 'Freud flytter hjemmefra' (1990), modtog flere internationale priser, og det samme gjorde hendes næste film, 'Det bli'r i familien' (1993).

Biers gennembrud kom med den romantiske komedie 'Den eneste ene' (1999), der solgte 840.000 billetter i Danmark. Herefter fulgte Dogme-filmene 'Elsker dig for evigt' (2002) og 'Brødre' (2004). Sidstnævnte fik i 2009 premiere som amerikansk remake med Jim Sheridan som instruktør.

'Efter brylluppet' (2006) blev nomineret til en Oscar, og efterfølgende fik Bier sin amerikanske debut med 'Things We Lost in the Fire' (2007) med Halle Berry og Benicio Del Toro i hovedrollerne.

Bier opnåede igen international succes med 'Hævnen' (2010), der vandt både en Golden Globe og en Oscar for bedste internationale spillefilm samt en European Film Award for bedste instruktør.

Bier vendte tilbage til den romantiske komediegenre med 'Den skaldede frisør' (2012). Filmen med Trine Dyrholm og Pierce Brosnan i hovedrollerne blev hædret med en European Film Award for bedste komedie.

Bier står bag Netflix-filmen 'Bird Box' (2018) samt de internationale serier 'Natportieren' (2016), som vandt to Emmy'er og tre Golden Globes, og 'The Undoing' (2020).
Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Bird Box 2018 Instruktion U/Spillefilm
The Night Manager 2016 Instruktion Tv-serie
En chance til 2015 Instruktion, Historie DK/Spillefilm
Serena 2014 Instruktion U/Spillefilm
Den skaldede frisør 2012 Instruktion, Historie DK/Spillefilm
Hævnen 2010 Instruktion DK/Spillefilm
Things We Lost In the Fire 2007 Instruktion U/Spillefilm
Efter brylluppet 2006 Instruktion, Forfatter DK/Spillefilm
Brødre 2004 Instruktion DK/Spillefilm
Elsker dig for evigt 2002 Instruktion, Ide DK/Spillefilm
The One And Only 2002 Executive producer U/Spillefilm
Hånden på hjertet 2000 Instruktion U/Spillefilm
Den eneste ene 1999 Instruktion DK/Spillefilm
Sekten 1997 Instruktion, Manus DK/Spillefilm
Pensionat Oskar 1995 Instruktion U/Spillefilm
Abra kadabra 1995 Instruktion DK/Kort fiktion
Det bli'r i familien 1993 Instruktion DK/Spillefilm
Luischen 1993 Instruktion Tv-film
Brev til Jonas 1992 Instruktion, Manus DK/Kort fiktion
Freud flytter hjemmefra 1991 Instruktion U/Spillefilm
Notater om kærligheden 1989 Instruktørassistent, Supplerende dialog DK/Eksperimentalfilm
I Fridtjof Nansens fodspor over Indlandsisen 1988 Dramaturg DK/Dokumentarfilm
Himmel og helvede 1988 Casting-assistent DK/Spillefilm
De saliges ø 1986 Instruktion, Manus DK/Kort fiktion
Susanne Bier i DFI-bogen

SE OGSÅ