Vera Gebuhr

Skuespillerinde. Født 15/5 1916.

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1937-39 og debuterede ved Folketeatret, hvor hun var ansat indtil 1964. Herefter engagementer ved skiftende scener i København, bla. en række roller på Det kgl. Teater op gennem 90'erne.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hun fik en saftig hovedrolle i sin debut, den melodramatiske Karl Gjellerup-filmatiseringen "Møllen" (1943), hvor hun spiller den beregnende husassistent, der fordrejer hovedet på Eyvind Johan-Svendsens møller.

Hendes flotte filmstjerne-ydre burde hjælpe hende på vej i denne femme fatale-rolle, men den erotiske gnist mangler, og hun synes da heller ikke at have fået megen hjælp af instruktøren, den notorisk svage Arne Weel ("Jeg holder af at få instruktion," har hun senere udtalt.)

Herefter er det slut med hovedrollerne, men med en langt bedre instruktør (Ole Palsbo) glimrer hun som den forsmåede frk. Bjerre i "Diskret Ophold" (1946). Hun ses som oftest som kølig, lettere snobbet bourgeoisi-dame, sjældent særlig inspirerende roller, men mange af hendes 1940'er-film holder høj kvalitet. Hun synes mest låst fast i sin types næsten statuariske præg af ladylike fornemhed, dog ikke i Grundlovsfilmen "For frihed og ret" (1949), hvor hun er en kvinde af folket, der ikke begriber meget af sin mand Ebbe Rodes friheds- og retfærdighedstrang.

Hun har en lidt større hustru-rolle i Johan Jacobsens interessante politiske drama "Blændværk" (1955), hvor hun med bid får fremstillet klasseforskellen, da hun opsøger Poul Reichhardts kommunistiske havnearbejder og beder ham skrive mindre kritisk i lokalavisen. Det er hendes bedste filmpræstation. I "Tjærehandleren" (1971) ses hun som bedragen kærlighedstørstende kvinde, grotesk betaget af Erik Mørks kyniske svindler, og i "Min farmors hus" (1984) er hun præcis som giftig sladretaske.

Men det er i "Matador" (1978-81), at hun - som den snobbede, neurotiske første-ekspeditrice frk. Jørgensen på masochistisk social nedtur - for alvor markerer sig som en karakter- snarere end type-skuespillerinde. Et hårdtoptrukkent, effektfuldt portræt. Og efter at have passeret de 80 blev hun påny birolle-aktiv - som medlidenhedsvækkende forfjamsket bedragerioffer i Jonas Elmers "Let's Get Lost" (1997) og som skræmmende moderdyr i Anders Thomas Jensens Oscarnominerede kortfilm Wolfgang. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]