Den unge automekaniker Børge Rasmussen, der arbejder i Sallinghavn, bor sammen med den lidt ældre Marinus Frederiksen, der er formand for byens havnearbejdere. Børge, der har mistet sin forældre, betragter Marinus som sin eneste ven og lader sig let påvirke af hans yderliggående anskuelser. Marinus går med stor iver op i det lokale partiarbejde. En aften træffer Børge en ung pige på en restauration, og hjælper hende da hun bliver forulempet. Et vist skæbnefællesskab knytter dem sammen, da de begge føler sig ensomme.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.