Film på Rådhuspladsen: Den første filmforevisning i Danmark
Den første danske filmforevisning fandt sted den 7. juni 1896, kun et halvt år efter brødrene Lumières første offentlige filmforevisning i Paris i december 1895. Det var impresarioen Vilhelm Pacht, der viste en håndfuld små film, formentlig engelske produktioner, i Kjøbenhavns Panorama, en træpavillon, der var opført på Rådhuspladsen i København, foran det endnu ikke færdigbyggede rådhus.
Elfelt og Olsen: De første film og biografer
De første danskproducerede film kom året efter, i 1897, optaget af fotografen Peter Elfelt, der fik den teknisk fingernemme Jens Poul Andersen, kaldet 'Nellerødmanden', til at bygge et brugbart filmkamera.
Elfelt optog i årene 1897-1907 ca. 100 film, typisk af få minutters varighed, små virkelighedsbilleder fra det danske samfundsliv, hverdagsscener og offentlige begivenheder, især med fokus på den kongelige familie (han blev kongelig hoffotograf i 1900).
Blandt filmene er Kørsel med grønlandske Hunde (1897), der traditionelt regnes for den første danske film, samt Brandvæsenet rykker ud (1897), Brydekamp mellem Bech-Olsen og Poul Pons (1899) og Czar Nikolai II's Ankomst til Helsingør (1901).
Han lavede en enkelt lille fiktionsfilm, Henrettelsen (1903, kun bevaret i fragment), der vistnok var inspireret af en aktuel fransk retssag om en kvinde, der slog sine børn ihjel.
Den første succesrige danske biograf, Kosmorama på Østergade i København, åbnede i 1904 under ledelse af Constantin Philipsen, der i de følgende år etablerede en kæde af biografer over hele landet. I 1905 åbnedes Biograf-Theatret, også i København. Lederen var Ole Olsen, der blev en central skikkelse i den tidlige danske film. Han kom fra beskedne kår og havde arbejdet sig frem, bl.a. som leder af et svensk tivoli.
For at sikre sig film til sin biograf gik han ind i filmproduktion og oprettede i november 1906 selskabet Nordisk Films Kompagni (i dag: Nordisk Film), der – bortset fra en fallit i 1928-29 – har været en hovedfaktor i dansk film- og medieindustri siden.
Isbjørn og løver: Nordisk Film begynder
Nordisk Film, der som logo havde en isbjørn på en jordklode, fik straks succes med farcer som Anarkistens Svigermoder (1906), litterære film som Kameliadamen (1907) og især dramatiske spændingshistorier som Røverens Brud (1907) og den berømte Løvejagten (1907), hvor jægere forfølger og nedlægger to løver, optaget på den lille ø Elleore i Roskilde Fjord.
Filmene, der var instrueret af selskabets faste instruktør Viggo Larsen, var 10-15 minutter lange. Nordisk Film, som fik stor succes også internationalt, opbyggede i de følgende år filialer og forbindelser i en række lande, især Tyskland, England og USA.
Selskabets opsigtsvækkende økonomiske resultater førte til dannelsen af en række konkurrerende firmaer. Det var et af dem, det lille århusianske selskab Fotorama, der i 1910 udsendte melodramaet Den Hvide Slavehandel, der var bemærkelsesværdigt ved at være på tre spoler (ca. 40 minutter) på et tidspunkt, hvor et maksimum på én spole var normen. Nordisk Film gik straks i gang med at plagiere filmen og udsendte fire måneder senere deres egen version.
Derefter gik Nordisk Film, som det første selskab i verden, over til at satse på de lange spillefilm. Det blev begyndelsen til den korte guldalder i dansk film, som i de følgende år stod stærkt på det internationale marked.
Se mere om filmene:
