Den 30. oktober slår Kunstmuseum Brandts dørene op til udstillingen ’Die Asta - Stumfilmens danske superstjerne’ om Asta Nielsen og hendes oeuvre fra debuten ’Afgrunden’ i 1910 og op gennem 1920’erne til hendes sidste film i 1932. Udstillingens fokus er på kunstneren frem for personen Asta og lægger vægt på en sanselig oplevelse i stedet for et mere traditionelt kunstnerportræt.
Asta Nielsen i 2020
Til trods for at Asta Nielsen havde sin storhedstid for godt 100 år siden, er hun ifølge Madeleine Schlawitz, billedarkivar hos Filminstituttet, i dag mere relevant end nogensinde før:
”Et af Filminstituttets primære formål med udstillingen er at hjælpe Asta med at generobre den rolle, som både vi og Brandts mener er hendes: Som en af verdens største stumfilmstjerner,” fortæller Madeleine Schlawitz. Hun fortsætter:
”Efter sin tid i Tyskland i 10'erne og 20’erne vendte Asta Nielsen tilbage til Danmark i 1937 og havde svært ved at bevare sin stjernestatus. Jeg håber, at det med denne udstilling vil lykkes for os at pille det lidt patetiske eftermæle af Asta og få hende frem på scenen i al sin stråleglans, så folk kan genopdage hende – specielt set i lyset af det fokus på 20'ernes Berlin, der er kommet med tv-serien ’Babylon Berlin’, hvor karakteren Betty Winter minder meget om Asta Nielsen. Hun får en nutidig relevans.”
”Mange ved nogenlunde, hvem hun er, men de færreste ved, hvor sej og moderne hun var, og hvor relevant hun stadig er. Det er det, vi rigtig gerne vil fortælle med udstillingen,” siger Madeleine Schlawitz.
Helt sin egen
Ifølge Madeleine Schlawitz er det Asta Nielsen selv, der gør 'Die Asta'-udstillingen relevant. Hun var forud for sin tid:
”Asta altid var helt sin egen. Og altid forud for sin tid. Hendes spillestil var naturalistisk, hvor andre havde store armbevægelser på lærredet. Hun havde intet eksplicit ønske om at være forgangskvinde. Hun gjorde tilsyneladende bare det, hun ville.”
Netop det at Asta Nielsen var en kvinde, der gjorde, hvad hun ville, afspejler sig også i hendes tilgang til filmkunsten og de roller, hun spillede:
”Asta gav aldrig køb på sin karriere. Hun lavede sit eget filmselskab, 'Art Film' for at indspille ’Hamlet’. Skulle Asta spille Ophelia? Nej, hun var selvfølgelig Hamlet. Hun var en gender bender. Kvinder som Sandra Bullock og Reese Witherspoon bliver hyldet for at producere og skrive hovedroller til sig selv. Men det gjorde Asta Nielsen altså for 100 år siden,” siger Madeleine Schlawitz og fortsætter:
”Vi skal være opmærksomme på, at der findes en hel del historiske, kvindelige skikkelser, der let kan gå i glemmebogen i 2020. Det må ikke ske for Asta Nielsen. Der har aldrig været nogen som hende, og det kommer der formentlig heller ikke.”
En sanselig oplevelse
Udstillingen om verdens første filmstjerne er et resultat af et tæt samarbejde mellem Kunstmuseum Brandts og Det Dansk Filminstitut om at skabe en udstilling, der adskiller sig fra mere traditionelle kulturhistoriske udstillinger:
”Det er primært en kunstudstilling og ikke et traditionelt kunstnerportræt om Asta Nielsen fra fødsel til død. Udstillingen bliver uden fanbreve og andre fysiske genstande. Den skal være en sanselig oplevelse, hvor publikum træder ind i stumfilmens rum og oplever Asta Nielsen i al sin storhed," siger Madeleine Schlawitz, der sammen med museumsinspektør, Thomas Christensen, har stået for Filminstituttets bidrag.
Samarbejdet mellem Kunstmuseum Brandts og Filminstituttet har også givet begge institutioner muligheder for at drage nytte af hinandens kompetencer.
”Det er Brandts, der har den endelige kuratering. Filminstituttet har været med som sparringspartner og peget på de mest relevante nedslag i Astas karriere. Vi har bidraget med viden og mange af de film, der bliver brugt i udstillingen. Desuden har vi også bidraget med adgang til andre filmsamlinger, hvor Brandts har kunne finde mere relevant stof,” fortæller Madeleine Schlawitz og fortsætter:
”Vi har ikke faciliteter selv til at lave udstillinger i den her skala, men det har Kunstmuseum Brandts i Odense. Vi er derfor utrolig glade for de muligheder, som samarbejdet med Brandts har givet os, for at aktualisere Danmarks legendariske stumfilmstjerne.”