Den unge fisker Kurt vender efter endt værnepligt i marinen hjem til barndommens fiskerby. Han harmes over at se byens store forretningsfolk udbytte fiskerne på det groveste. Det kommer også til et dramatisk opgør til havs med den konservative bror Jacob, der er forlovet med Bitten, som Kurt har haft et forhold til.
"Stormvarsel" var Ib Mossins debut som eneinstruktør. Filmen, der blev støttet af Filmfonden, var et forsøg på at skabe et socialt drama. Optagelserne fandt sted i Thyborøn, hvor den lokale fiskerbefolkning medvirkede som statister.
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.